Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tonen — et carezzando, der fremlokkede Tonen ved et blidt Strøg
paa Tasten, mere end ved et Slag. De følgende franske Virtuoser
dyrkede dette carezzando — en særlig Specialist deri var den
forannævnte Antoine Kontski. Den franske Skoles Princip, at udvikle
Fingerfærdigheden uden at anstrænge Armen og at sætte alt ind
paa den egale Uddannelse af begge Hænder skyldes derhos
væsentlig Kalkbrenner, og til ham kan den almindeligere Anvendelse af
Oktavpassager og af Dobbelttriller føres tilbage, ligesom han var den
første, der spillede Stykker alene for venstre Haand. Men „ Stilen “
i hans talløse Kompositioner, af hvilke kun Etuderne kan siges at
have bevaret nogen Interesse, karakteriseres bedst ved hans egne
Ord (til Ferdn. Hil ler) om en af hans Fantasier: Ser De, det hele
er Drømmeri, det begynder med Kærlighed, Passion, Desperation,
Fortvivlelse og det ender med en Militærmarch!
Er Kalkbrenner endnu en Virtuostype, der dog kunde afvinde selv en Chopin
en vis Respekt, da er hans samtidige blandt Modekomponisterne gennemgaaende
adskillig tarveligere. Størst Ry nød vistnok Henri Herz, hvis fornærmelig tynde og
ledende, men „taknemmelige” Salonstykker hører til dem, der vanskeligst bliver
fordrevet fra den hjemlige Musikdyrken. — Herz (1806—88) var ligesom Kalkbrenner
tysk af Fødsel og ligesom sine Fagfæller Hun ten og Ro s el] en Elev af L. Adams
Kollega ved Konservatoriet i Paris, L. B. Pradher. Allerede som Barn var han
optraadt offentlig og 1818 udgav han sine første Salonstykker (Airs tyroliens
variés etc.), der straks fandt livlig Afsætning. Moscheles’ Optræden i Paris (1820)
skal have stimuleret Herz til yderligere Anstrængelser, og snart var hans Soiréer
lige saa besøgte og yndede som hans Kompositioner var en velset Forlagsartikel.
Sine Koncertrejser udstrakte Herz — saaledes som det i disse Aartier begyndte
at blive Skik — lige til Amerika, og Turnéen derhen betalte sig saa vel, at han
ogsaa kunde anlægge en Klaverfabrik, fra hvilken iøvrig udgik fortræffelige
Instrumenter. Som alt fremhævet fik Herz afgørende Indflydelse paa fransk
Klaverspil derved, at han i mange Aar (1842—74) var Lærer ved Pariserkonservatoriet.
Hans sirlige og elegante, men karakterløse Spils Force var navnlig en betydelig
Træfsikkerhed i vanskelige Spring. — Nærmest ved Siden af Herz kan nævnes
Virtuoser som Jacob Rosenhain (1813—94) og Th. Døhier (1814—56). Den
sidste gæstede paa sine Koncertrejser ogsaa Kjøbenhavn, overalt beundret for sit
glatte, afslebne Spil. Da Sygdom ret tidlig afbrød hans offentlige Optræden, skrev
han Salonmusik omtrent af samme Art som Herzs. — Mere Pædagog end Virtuos
var Henri Bertini (1798—1876), født i London af italiensk Slægt, men virkende
i Paris; han tilstræbte en ædlere Kunstretning og efterlod sig foruden et
betydeligt Ry som Lærer de forstandige og enkle, endnu benyttede Etuder.
— Endnu fjærnere fra Pariser-Virtuosernes Gruppe og næsten ganske
overskygget af dem stod to Mænd, hvis ejendommelige Personligheder og Gærning
bør mindes, skønt de, til Dels paa Grund af Forholdene, ikke ævnede at
tilkæmpe sig nogen fremskudt Plads i Musikhistorien: Den eksalterede „kraftgeniale’
Henry Litolff (1818—91), der førte et bevæget Liv — gift som han var tre
Gange, indviklet i Revolutionsbevægelserne (1848) o. s. v. — som var en be-
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
