Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forskellige Hommages etc., og til hans Specialiteter hørte Improvisationer over
Motiver, der opgaves ham af Publikum. Men ved Siden deraf komponerede han
i ædel, noget romantisk paavirket Stil Klaverkoncerter (særlig fremragende g-moll,
C-dur og Concerto pathetique) Charakteristische Studien (op. 95) beslægtet med
Schumanns Karakterstykker, og som disse betegnede ved Overskrifter (Zorn,
Wiederspruch, Mondnacht an der See, Traum o. lgn.), og endelig de paa een
Gang gediegne og glimrende Etuder (op. 70), der endog synes at have influeret
paa Chopins Værker af samme Art. — I det Hele gik Moscheles’ Bestræbelse ud
paa efterhaanden at frigøre sine Kompositioner for den indholdsløse Virtuosfacon
og meddele sin Musik et dybere poetisk Indhold, og hertil medbragte han baade
Intelligens, Opfindsomhed og Temperament.
Moscheles’ Klaverspil betegner et Fremskridt fra den i Tyskland
herskende virtuose Wienerskole (Humme!). Han tog mere kraftig,
energisk og lidenskabeligt fat paa Instrumentet, og til det rigere
afskyggede Anslag kom en hyppig og velberegnet Brug af Pedalen,
den Hummel f. Eks. havde anset det for ganske forkasteligt at
benytte. Moscheles’ Spil fik da et mere stort og sundt kunstnerisk
Præg end de rene Virtuosers. Han var endelig den første, der
(1837) vovede at give Klaversoiréer uden Orkester, dog kun saaledes,
at en Sanger eller Sangerinde bistod med Afveksling mellem
Klaver-numrene. Til de nu saa almindelige Helaftens-Klaverforedrag naaede
først Fr. Liszt (1839).
Til Pragerskolen hører endvidere Alexander Dreyschock (1818—69),
der ved sin højt udviklede Teknik (navnlig venstre Haands Teknik) vidste at
hævde sig selv overfor den snart følgende Liszt-Begejstring og som derhos var
en betydelig Musiker, hvis Foredrag af Mendelssohns Koncert navnlig berømmes
(1853 spillede Dreyschock den bl. a. i Kjøbenhavn), men som dog nok staar
Virtuoserne nærmere end Moscheles gjorde det — og Julius Schulhoff
(født 1825), der endnu lever i Berlin, hvor han, der var Elev af Chopin og
tilegnede sig noget af dennes Spillemaade, i mange Aar har været en søgt Lærer
og som Chopinspiller samt ved sine gratiøse Danse og andre nydelige Nipssager
særlig er yndet i Damekredse.
Over alle de Virtuosnavne, som hidtil er nævnt, kom i
Trediverne to Klaverkoryfæers Navne til at lyse: Sigismund
Thal-bergs og Franz Liszts. Disse Kunstneres Optræden i Paris satte
alle Virtuoserne af den ældre Type i Skygge, og kun Moscheles’
Ry og den helt selvstændige og særegne Chopins kunde hævde
sig overfor dem. Indbyrdes var de to Klaverspillere saare
forskellige. Thalberg hørte nærmest endnu til Virtuosernes Gruppe; han
repræsenterede det højeste og eleganteste Trin af Virtuositeten, men
med ham havde den ogsaa udspillet sin Rolle, forsaavidt som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
