Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den polske Opstands Udbrud, paa Langfart, hvis egentlige Maal var London,
men som ikke kom til at stræKe sig længere end til Paris, af hvilken By
Chopin holdtes fængslet Resten af sit Liv. Da Chopin nemlig ikke kunde følge
sin Trang til personlig at deltage i sine Landsmænds Frihedskamp — hans
skrøbelige Helbred mere end hans Forældres udtrykkelige Forbud hindrede ham
deri — foretrak han at leve fjærnt fra sit Hjemlands Elendighed i en
Verdensstad, hvor Sympathierne for det polske Folk var saa fremtrædende, og som de
talrige polske Emigranter gav et hjemligt Præg1). Men derhos maatte det rige
Kunstnerliv og de stærke aandelige Brydninger i høj Grad tiltale og incitere den
unge sensitive Musiker — og endelig kom jo saa de rent personlige Stemninger
og Forhold til, der sluttede Kredsen af hvad der bandt Chopin til Paris. Paa
Vejen til Paris modtog Chopin i Stuttgart Meddelelsen om Warzsawas Indtagelse
af Russerne (Septbr. 1831), og dybt grebet skrev han sin c-moll (Revolutions) Etude
(i op. JO).
I Paris søgte Chopin Kalkbrenner. hvis Spil han i visse Retninger (Egalitet
og Anslag) satte højt og som jo desuden den Gang stod som Virtuositetens
Hovedrepræsentant. Det var Chopins Tanke at studere hos Kalkbrenner, men da
denne stillede som Betingelse, at han skulde forpligtige sig til et treaarigt Kursus,
brød Chopin kort af og beretter i et Brev til Elsner: Saa meget er jeg da klar
paa, at jeg aldrig bliver en Kopi af Kalkbrenner, han vil ikke være i Stand til
at bryde min maaske dristige, men ædle Vilje: at skabe en ny Kunstæra, —
Ord, der vidner om, at Chopin paa et saa tidligt Tidspunkt var klar over sin
kunstneriske Mission.
Chopin fik saaledes ikke Kalkbrenner til Lærer — han hverken fik eller
tiltrængte mere denne eller nogen anden Lærer! — men alligevel var der nok
af det parisiske Musikliv, der optog ham: først og fremmest Operaforeslillingerne,
navnlig de italienske Operaer og Sangere opfyldte ham med den største
Beundring; han skriver begejstrede Breve; om Rossinis Operaer og føler sig nær knyttet
til Bellini. Derhos kom han ind i en Musikerkreds, der omfattede Mænd som
Cellisten Franchomme, Liszt, Hiller og Violinisten Baillot, og af disse
skattedes hans særegne Begavelse som Klaverspiller og Komponist allerede
fuldtud. Alligevel saa det en Stund ud, som om Chopin vilde opgive Paris. En
Koncert, som han efter mange Udsættelser endelig fik i Stand, mislykkedes
økonomisk, og Chopin omgikkes da med Tanken om at drage til Amerika, og kun
en tilfældig Omstændighed: hans Indførsel i Baron Rotschilds Salon — der
medførte Lærer-Engagementer fra mange af Byens rigeste Huse — holdt ham tilbage.
Lærergærningen — der blev Chopins væsentligste Erhværvskilde — var ham
ingenlunde imod. Lige til de sidste Aar, da Sygdom gjorde ham pirrelig og let
trættet, var han en ihærdig, ta_almodig og omhyggelig Vejleder, der ofte omfattede
sine Elever med en levende personlig Interesse. Skønt han lagde Hovedvægten
paa et smukt Anslag, en fuld og sangbar Tone — for hvilken han opstillede
Italiener-Kantilenen som Mønster — og et varmt, klart og naturligt Foredrag,
om Adagioen skriver han til en Ven: Den skal gøre det Indtryk, som naar Blikket hviler
paa et Landskab, man har faaet kært, og som kalder skønne Erindringer til Live i vor Sjæl.
*) Om Chopins Sindsbevægelse ved Opstanden og om hans Trang til personlig Deltagelse
vidner disse karakteristiske Brevlinier: Har I opført Skanser? Mine stakkels Forældre!
Hvorledes lever mine Venner? Jeg kunde dø for dig, for Eder alle! Hvorfor er jeg fordømt til at
være her ensom og forladt? . . . Hvor gæme vilde jeg ikke røre Strængene for at lade
Sange klinge som dem Kong Johan Sobieskys Krigere sang? Hvorfor kan jeg ikke i det
mindste være Ilders Tambur?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
