- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
662

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

værker i sig og den Retning, de repræsenterer — og at Liszt har
frigjort Instrumentalmusiken for den Hæmsko, som den til det
skematiske stivnede Klassicisme let kunde blive (og faktisk var
blevet) og forsaavidt indskrevet sig som en af den „nytyske“ Retnings
Først emænd, er ligesaa afgjort som, at talrige moderne Musikere
har fulgt det af ham anviste Spor. Dog, hvad Betydning dette
kan faa for Fremtidens Musik, lader sig ikke sige. Noget fuldt og
helt tilfredsstillende Resultat er i hvert Fald endnu ikke naaet.

Hvad Liszts Musik har betydet for Tonekunstens mere tekniske
Udvikling, kan ikke enkeltvis udredes i denne Fremstilling1).
Virtuosen i ham opspejdede og udnyttede alle — lige til de mest
raffinerede — Virkemidler, og hans dybe Musikernaturel vidste at
beherske disse Virkemidler med den sikreste Smag. Rytmisk opfinder
han alle mulige Kombinationer, altid ildfuld og vaagen som han er;
han driver Rytmeforskydning og Taktveksel saa vidt som nogen
moderne Komponist, undertiden saavidt, at det næsten vanskeliggør
Opfattelsen. Han behandler Orkestret — i Tilslutning til Berlioz —
med samme Overlegenhed som Klaveret og med samme Sans for
Klangvirkninger og -kombinationer. Hans Instrumentation er
fantasifuld og dristig, altid effekt^d. men — modsat Berlioz — skyer
den med Smag det Brutale og Barokke; naar den undertiden løber
ud i det ret Udvendige, da staar dette i Forbindelse med det foran
fremhævede om hans Skaberævnes Begrænsning. Men er Liszt
rpoderne i sin Orkestralbehandling, da er han det i endnu højere
Grad paa det harmoniske Omraade. Naar han begynder sin
Faust-Symphonie med en Række forstørrede Treklange, da var dette noget
den Gang saa nyt, at det vakte almindelig Forbavselse eller
Forargelse.

Men dette er kun et enkelt Eksempel paa den Dristighed,
hvormed han satte sig ud over akademiske Regler og den Fantasifuldhed,

l) Fortræffelig Vejledning paa dette Punkt vil den, der møder med nogen
teknisk-teoretisk Kundskab, faa af Heinrich KietschsBog: Die Tonekunst
in der 2ten H/ilfte d. 19ten Jahrhunderts (1900).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free