- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
669

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alexander Ritter1) er traadt endnu mere i Skygge trods sin
uomtvistelige Begavelse. Han var født i Narva 1833, ægtede allerede 1854 en Slægtning
af Rich. Wagner og kom saaledes den Weimarske Kreds nær. Hans Liv var en
urolig og lidet tilfredsstillende Omflakken, en stadig Skiften Opholdssted og
Stilling. Dog efterlod han sig en Række Kompositioner, blandt hvilke navnlig de
to komiske Operaer Der faule Haus og Wetn die Krone nævnes som
ejendommelige og talentfulde Arbejder.

Jævnsides med og paa lignende Maade som Klaverspillet udviklede sig de
andre Soloinstrumenter; først skred deres Udøvere fremad i Virtuositet,
efter-haanden ogsaa i Fortolkningskunst. Helhedsbilledet svarer til det, som
Klaverspillets Historie frembyder. Men saa store skabende Aander møder vi ikke paa
Violin- og Violoncelspillets Omraade. Det er navnlig til disse to Instrumenter,
at Solospillet efterhaanden indskrænker sig; Fløjten og Harpen, der dyrkes i
Koncertsalen indtil Begyndelsen af forrige Aarhundrede, høres der ikke mer, og
andre Blæseinstrumenter som Horn og Klarinet er ogsaa forsvunden derfra. Den
fremskredne Teknik paa disse, og de fleste andre Instrumenter udnyttes nu kun
iTTrkestret.

Den fremmeste Plads som Soloinstrument næst Klaveret indlager Violinen3).
Indtil Nicolo Paganinl fremtraadte og ved sit geniale_Snil og ved sin af
Mystik omgivne Personlighed erobrede næsten hele Evropa, var det den franske
Violinskole, der beherskede Violinspillet og kunde opregne de største Navne. —
Den franske Violinskole grundlagdes af Viotti, men allerede forinden han kom
til Paris, talte fransk Violinspil ansete Navne som Gaviniés (1728—1800), hvis
Spil udmærkede sig ved Bredde og virtuosmæssig Dristighed, og som har
efterladt sig Etuder (les 24 matinées), der endnu benyttes og vidner om hans
fremskredne Teknik, eller Boucher (1770—1861), der var nok saa berømt ved sin
Lighed med Napoleon den Store, den han benyttede stærkt reklamerende, som
ved sit Spils Værdi, der mest tenderede mod det bizarre og effektsøgende, eller
Maucourt (f. 1760) bekendt som Spohrs Lærer (i Braunschweig). Men det
egentlige Opsving i fransk Violinspil skyldtes Viotti, der første Gang optraadte
1782 ved en Concert spirituel3).

Giovanni Batista Viotti1) (1753—1824) var_Søn af en fattig Grovsmed
i Fontanetto du Po og lærte sig fra Barnsben selv at spille Violin paa et
tarveligt Instrument. Ved fyrstelig Hjælp fik han siden hen Pugnani (se I. Del
p. 430) til Lærer, og hans Uddannelse peger saaledes direkte tilbage til Tar tin i.
I Forening med sin Lærer foretog han Kunstrejser til Tyskland, Rusland og
England og tog endelig fast Ophold i Paris (efter ved sin nysnævnte første Optræden
at være blevet modtaget med eksempelløs Jubel). Viotti blev Akkompagnatør hos

*) En meget udførlig og stærkt panegyrisk Biografi af Ritter af Roesch findes i Musikalisches
Wochenblatt for 1898 Nr. 1—16.

2) Jfr. Wasielewski: Die Violine und ihre Meister, C. Witting: Geschichte des Violinspiels

3) Ved Siden af Viotti nævner Lavoix ogsaa Karl Stamitz (1746—1801) som den, der havde
afgørende Indflydelse paa fransk Violinspil; med endnu mere Ret kunde vel i saa Henseende
nævnes Broderen Anton Stamitz (f. 1753), der fra 1770 slog sig ned i Paris og bl. a. var
Rodolphe Kreutzers Lærer.

4) Jævngammel med Viotti var den i Tyskland fødte Italiener Fedcrige Fiorillo, der
navnlig virkede i London bl. a. som Medlem af Salomons Orkester (fjr. foran S. 99) og som har
efterladt sig et klassisk Studieværk i sine 36 Kapricer, der modsat Gaviniés’ Etuder særlig
gaar ud paa at fremme Foredraget og Tonedannelsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free