Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Viotti rækker det gamle klassiske Violinspil Haanden til det moderne.
Han besad Italienernes Toneskønhed. Fylde og Sangbarhed — og navnlig denne
sidste Egenskab meddelte han sine Elever — og derhos Ildfuldhed, Glans og
Sikkerhed i Passager og Figurer; og han var en begavet producerende Kunstner1).
Hans Koncerter, der er formede sikkert efter klassisk (Haydnsk) Mønster, giver
vel Lejlighed til teknisk Bravour, men tilfredsstiller samtidig fuldt ud i musikalsk
Henseende: de blev Forbilled for de følgende Violinisters Koncerter, og de vidner
om, at Viottis Styrke var den indtagende, lidt vemodige Kantilene, navnlig gælder
dette et af de bekendteste: a-moll
Koncerten.
Under hele sin første Parisertid
var Viotti fuldt optaget af
Lærergær-ning og uddannede bl. a. følgende
Violinspillere, hvis Navne endnu har Klang:
Pierre Rode (1774—1830), der i
en ung Alder blev Viottis Elev,
ansattes i den Store Operas Orkester som
Soloviolinist og koncerterede rundt om
i Evropa, bl. a. 1803 i Følge med
Boiel-dieu i St. Petersborg, hvor han tog
Ophold i liere Aar. Da han vendte
tilbage til Paris, var Publikums Interesse
for ham mindre og efter en Turnée til
Tyskland 1811—14 (Beethoven skal da
have skrevet sin Violinromance op. 50
for Rode) trak han sig tilbage til sin
Landgaard ved Bordeaux, — Rode var
ikke meget ringere Violinspiller end
Viotti: han besad dennes Fortrin i
Henseende til skøn Tonedannelse „og dertil
endnu mere Mildhed og fin Følelse*;
derhos var hans Spil elegant og ufejlbarlig jrent. Skuffelserne i hans senere
Leve-aar satte dog skæmmende Spor i hans Spil. Rodes Koncerter, der endnu høre
til Violinisternes Studieværker, slutter sig til de Viottiske,^ hvjs formelle
Sikkerhed de dog ikke naa; ogsaa Rode lagde Hovedvægten paa det Sangbare, men
hans Passageværk er nok saa moderne som Viottis. Fremhæves maa endelig
hans Variationer i g-dur (ofte benyttede af Sangvirtuoser) og hans Capricer (Etuder).
Rodo 1 phe Kreutzer (1766—1831) yar vel ikke direkte Elev af Viotti,
men uddannede sig efter hans Mønster. Han var Rodes Efterfølger, da denne,
der en kort Tid var Violinlærer ved det nyoprettede Konservatorium (se foran
p. 413), rejste til Rusland og var endvidere først Soloviolinist, senere Dirigent i
den Store Opera. Han foretog Kunstrejser til Italien og Tyskland, og Beethoven
tilegneje ham i Wien sin Sonate op. 47, der oprindelig var bestemt til Violinisten
Bridgetower. og som Kreutzer iøvrig viste saa ringe Interesse, at han ingensinde
*) Viotti var endda ikke nogen teoretisk uddannet Musiker og det hed sig, at Cherubini
var ham behjælpelig med Instrumentationen af hans Koncerter. Om Begejstringen for disse og
for hans Spil vidner en samtidig Beretning (fra 1794), hvori det hedder, at Viotti
sandsynligvis er den største Violinist i Evropa, og at hans Koncerter overtræffer alle bekendte
Violinkoncerter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>