Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Skyggen af en Arving til hans Ry’, men af de trykte Kompositioner vidner
egentlig kun Cavricerne om Arten af Paganinis Spil og hans fænomenale Teknik
(ikke mindst ved de uendelig mange Intonationsvanskeligheder); og endda giver
de kun ringe Indtryk af en af Paganinis Hovedeffekter: Flageoletspillet. Hans
Koncerter derimod er ganske vist velordnede og velklingende Kompositioner, der
skyldes en Musiker, der ikke nøjes med Godtkøbsvarer, flatterende for hans
Instrument, men bortset fra den virtuose Side deri, falder Koncerterne nu lidt
tyndt og forældet og lader knap ane, at Paganini dermed kunde fremtrylle saa
ejendommelige og fantastiske Virkninger. Hans Spil var, som han selv tilstod
det, til en vis Grad beregnet paa det store Publikum; de forbløffende
Kunstfærdigheder var vel mest fremtrædende deri, og mange ny og sindrige Paafund
og Effekter overraskede stadig, men iøvrig var alle udmærkede Violinspilleres
Fortrin og Ejendommeligheder ligesom forenet hos ham: „en_ ildfuld genial
Opfattelse og Foredrag, stor Tone, eminent Teknik i Dobbeltgreb, Stakkato, Flageolet
(hans særlige Styrke) og Pizzikato“ og allehaande Kombinationer af disse Spillearter.
„Hans Bueføring var i sin ejendommelige Kasten og Springen ganske ny,
tilsyneladende næsten regelløs, men i Virkeligheden Resultatet af et overordentligt
Studium. Af Dobbelttriller og kromatiske Skalaer gjorde han udstrakt Anvendelse
og fortryllende Virkninger opnaaede han ved sine harpelignende
Akkompagnementer til en uafbrudt Melodi; han formaaede ogsaa ved sit flerstemmige Spil
at frembringe den Illusion, at man samtidig hørte to forskellige Spillere.” —
„Meget tilsyneladende Umuligt, hvorved han satte sine samtidige Kolleger i
maalløs Forbavselse, beroede paa, at han omstemte Violinen eller enkelte af dens
Strænge l).“ — Paganinis Violin var en Guarneri del Gesu, den opbevares i hans
Fødeby Genovas Musæum.
Af Paganinis Værker er hans Canricer op. 1 blevet de berømteste baade som
Led i Violinundervisningen og paa Grund af den Interesse, som de ved deres
fantasifulde Opfindsomhed og ved deres modulatoriske Dristigheder, vakte hos Mænd som
Schumann og Liszt, der bearbejdede dem for Klaver; iøvrig haves to
Violinkoncerter (E-dur og h-moll). et Moto perpetuo og forskellige Variationer bl. a.
over Carneval de Venise. —
Med Paganini havde Virtuosviolinspillet kulmineret — ti at Paganini
væsentlig var Virtuos er sikkert nok og fremgaar ogsaa deraf, at hans Kvartetspil f. Eks.
„ikke naaede det middelgode Gennemsnit”. Violinspillet tog herefter
efterhaan-den en anden Retning, der lagde Hovedvægten paa en toneskøn, personlig og
teknisk overlegen Fortolkning af en i sig selv værdifuld Musik. Denne Retning
møder vi navnlig i den tyske Violinskole, hvis Hovedrepræsentant er Ludwig
Spohr. Derimod vedblev italiensk og delvis fransk (belgisk) Violinspil endnu en
Tid særlig at dyrke det virtuose Element. Af direkte Elever havde Paganini
kun faa, den eneste nævneværdige var Sivori (1815—94), der dog mere syntes
en Efterfølger — i Besiddelse af glimrende tekniske Ævner — end en Fornyer,
og det italienske Violinspil fik snart i Bazzini (1818—1897), der ogsaa gjorde sig
bekendt som Komponist af Kammermusik, en grundigere Violinspiller, der gik i
samme Retning som den tyske Skole. Blandt nulevende Virtuoser nævnes
undertiden Pablo Sarasate (f. 1844) som den. hvis Spil viser et vist Slægtskab med
Paganinis, skønt nogen direkte Forbindelse ikke kan paavises, og det romantiske
dæmoniske Drag fattes Sarasates teknisk fortræffelige og toneskønne Spil. —
‘) Til Oplysning om Ejendommelighederne ved Paganinis Spil kan iøvrig henvises til Gu hr:
L’art de joner du Violon de Payanini.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
