- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
681

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FJORTENDE KAPITEL

Richard Wagner

J

Ved Indgangen til det nittende Aarhundrede staar Ludwig
von Beetho_vens Skikkelse som den, der overskygger alt andet i
Musikens Verden; ved Aarhundredets Slutning samler Richard
Wagners Kunst alt det i de mellemliggende Aartier paa forskellig
Vis brudte musikalske Lys i sig. De to geniale Mænd danner
Aar-hundredets Grænseskæl. Den ene anviser den instrumentale Musik
ny Veje og bringer den til en Fuldkommenhed, som senere Tiders
talrige Forsøg ikke har naaet, endsige overgaaet; den anden bringer
den dramatiske Musik til den højeste Udvikling’ og beriger samtidig
Instrumentalmusiken med en Rigdom af ny Udtryksmidler. Begge
staar de paa en Gang gribende og forbilledlig som kæmpende
Aander, hvis Maal var sat uendelig højt over det gængse og
dagligdags, og begge naaede i deres Levetid — ved ideal energisk
Stræben, uden at slaa af paa Kravene eller imødekomme Mode og
Smag — at afslutte deres Livsgærning harmonisk afrundet, saaledes
at deres Ideer fuldt ud kom til Orde. —

Der er Forskel paa de to Kunstnere, paa deres Individualiteter
saavel som paa den Tid, i hvilken de levede og virkede, og som
satte sit Segl paa deres Personlighed og Værk. Der er derhos den
store Forskel, at den ene mere og mere indadvendt fordyber sig i
sin instrumentale, intime Kunst, medens den anden i sin Egenskab
af Dramatiker vender sig mod Verden og kun indirekte lader sine
bevægende Ideer spejle sig i de Figurer, som hans sceniske Instinkt
først og fremmest stræber at give personligt, ejendommeligt Præg og
Liv. Saaledes lader Beethoven og Wagner sig vel ikke direkte
sammenligne, ligesom det i disse Kunstens Højder vilde være
latterligere end nogensinde at forsøge at maale, hvem der er størst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free