Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de fleste unge Musikere. Det blev Weinligs særlige Opgave at ordne den spredte Viden
og grundfæste det unge ft en i, og han besad udmærkede Gaver dertil. Paa en
underholdende Maade meddelte han Wagner Kundskab i Kompositionslærens
Grundregler og bibragte ham samtidig den første Forstaaelse af og Kærlighed til en
Formens Mester som Mozart, hvem Wagner da søgte at efterligne i en Sonate,
som tryktes hos Breitkopf og Härtel som hans op. 1, der snart fulgtes af en Polonaise.
Intet af disse Arbejder har vel selvstændig Interesse; men da Weinlig efter et
halvt Aars Undervisning slap Wagner af Skole, kunde han give sin Elev det
Vidnesbyrd, at han nu formaaede at løse de vanskeligste kontrapunktiske
Problemer, og Wagner øvede da sine Kræfter i en Fantasi for Klaver (fis-moll,
ifølge Tappert langt ejendommeligere end de to forudgaaende opus), en
Koncertouverture i d-moll og en anden i C-dur med Fuga, der spilledes i en
Geivand-Aowskoncert og vandt baade Publikums og Kritikens Bifald — samt endelig en
Symfoni i c-moll, der ligeledes opførtes med Held i Gewandhauskoncerterne.
Disse Kompositioner forblev utrykte, men ved et Tilfælde opdagedes Stemmerne
til Symfonien mange Aar senere, og faa Uger før Wagners Død glædedes han
ved en Opførelse deraf under hans Ophold i Venezia (Juledag 1882). Symfonien
er nøje bygget efter Beethovensk Mønster, klar og mandig og vidnende om sikker
Teknik: om dens Motiver udtalte Wagner humoristisk og ganske træffende, at de
lader sig meget vel kontrapunktere, men i sig selv siger de kun lidt.
Hvorledes Wagners økonomiske Situation den Gang var, fremgaar tydelig
nok deraf, at han efter forgæves at have tilbudt en Forlægger et tohændigt
Klaverudtog af Beethovens niende Symfoni, tilskrev Bureau de Musique i Leipzig
(Aug. 1831), at han vilde foranstalte Klaverudtog og Arrangementer „til billigere
Priser end de sædvanlige" og vilde levere Prøver gratis.
Paa en lille Rejse, der ikke havde noget musikalsk Formaal og, saavidt
kan ses, intet andet Resultat end Wagners Ærgrelse over Wienernes
Zanqia-Begejstring og hans Glæde over en Opførelse i Prag under Dionys Weber af
hans egen c-moll Symfoni, fattede Wagner Planen til sit første sceniske Værk: Die
Hochzeit. Til dette skrev han selv Teksten, der omhandlede et meget tragisk
gammel-ilaliensk Sujet. Det hyperromantiske Indhold fandt imidlertid ikke Rosalie
Wagners Bifald, og efter at have komponeret et Par Numre opgav Wagner
Arbejdet. Heller ikke blev der ikke noget af en Opera Kosziusko, som tilbødes af
den bekendte Dramaturg og Journalist Heinrich Laube (der som Ven af det
Wagnerske Hus alt længe havde næret Interesse for Richards Udvikling), og til
sin næste Opera skrev Wagner — som derefter stedse — selv sin Tekst. Denne
nye Opera Die Feen blev komponeret i Wurzburg, hvor Broderen Albert havde
skaffet Richard en — rigtignok meget beskeden — Stilling ved Theatret, og hvor han
maatte udnytte sin Musikerduelighed ved at komponere taknemmelige Arier til
Indlæggelse i Albert Wagners Partier, ligesom han maatte tage Del i
Musikforeningens Virksomhed. Stoffet til Die Feen var laant hos Gozzi. „Beethoven og
Weber vare mine Forbilleder: i Ensemblerne var der meget vellykket, især lovede
Finalen af anden Akt stor Virkning." Brudstykker opførtes med Held i
Wurzburg i Koncertsalen; i Leipzig, hvor Operaen indleveredes til Operatheatret, var
der den Gang endnu ikke vaagnet Interesse for tysk Kunst — franske og
italienske Operaer opførtes, medens den unge Tyskers Opera lagdes hen uden
nogensinde at naa frem til Scenens Lys.
Wagner var nu kommet ind i Tyveaarene og Pubertetsaarene med deres
sværmeriske Hang til Mystik, med Beethoven-Forgudelsen og de højeste ideale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
