Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgængerne, er en umiddelbar vild Naturkraft (tydelige Vidnesbyrd
om det Selvoplevede), medens hines Fantasi mere virker som
forskræmte Fortællinger fra den vinterlune Stue. Særlig interessant i
Den flyvende Hollænder er Korene, der er behandlet ægte digterisk,
ikke operamæssig, ikke til at fylde Tiden eller til at dekorere med,
men til at fremkalde Stemning. Fremragende er derfor den sidste
Akt — uagtet den udvortes dramatisk er temmelig stillestaaende —
de norske Skipperes og Pigers overmodige Kalden og Spotten over
mod Hollænderskibet: de kaade Toner, der kastes tilbage fra Fjældene,
bliver mere og mere ængstelige og derpaa forceret lystige, da
Dødsstilhed hersker paa Hollænderskibet, og et uhyggeligt Aandesuk —
den genialt tre Gange anvendte Treklang i en fjærn Toneart —
alene klinger ud over Fjorden. Saa bryder endelig den hollandske
Dødssejlers Matroser ud i sære grelle Skrig beslægtede med det
Naturmotiv. som gaar gennem hele Operaen, og som senere høres
i ændret Skikkelse, men med ikke større Oprindelighed og Kraft i
Valkyriens Fugleskrig. Der var saa meget Nyt og Mærkværdigt i
disse Scener, at man kan forstaa, at Publikum vendte sig
ufor-staaende derfra.
Endskønt Wagner i denne Opera — modsat Rienzi — har
fjærnet sig fra det moderne Tilsnit med Arier, Duetter og Finaler
og istedenfor „har fortalt Sagnet i et Træk, saaledes som et godt
Digt gør det“, og omendskønt den fremmedartede Orkesterstorm i
Ouverturen straks maatte forskrække, var her dog endnu
Mindelser om den traditionelle Opera: afsluttede Numre,
Ensemblestykker, indledende Kor til hver Akt, deriblandt et populært
Spinde-kor i Webersk Genre, endvidere en Skipper, der næsten sang i
opera-comique Stil, en Elsker, der ikke interesserede meget, men
som havde en køn Cavatine efter de bedste Mønstre at foredrage
— og saa var der Hollænderen. Men selv han var ikke ganske
fremmed. Hans Dysterhed og hans Sentimentalitet var kendt fra
Vampyren og fra Hans Heiling, om end han var skildret med
større Kraft og Fordybelse. Nej, det Ny og derfor fremmedartede
var, at Wagner — efter sine egne Ord — har vist sig som Digter
og ikke som „Operatekst-Forfærdiger". Uagtet de gamle Rammer
ikke var helt brudt ned, var det lykkedes indenfor dem at skabe
et helstøbt Digterværk, hvis Sluttethed Wagner oprindelig ønskede
fastslaaet yderligere derigennem, at hele Operaen, som da kaldtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
