Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Wagners private „overdaadige" Livsførelse. Saaledes blev Wagner da ogsaa
efterhaanden ked af sin Kapelmestergærning — hans ofte med udiplomatisk
Energi førte Kampe mod gamle Misbrug og Slendrian stødte allevegne paa aaben
eller skjult Modstand, og da Heldet ikke mere fulgte hans Bestræbelser, var
Vennernes Tal nu kun ringe.
Under disse Forhold fordybede Wagner sig helt i et
kunstnerisk Arbejde, der svarede til hans længselsfuldt alvorlige Stemning:
Musikdramaet Lohengrin, hvis Stof trængte sig paa med fortærende
Lidenskab og tvang til at lade Planerne om det muntre Sangspil
Mestersangerne ligge.
I Lohengrin møder vi atter Forløsningstanken, men saaat sige
i omvendt Skikkelse Det gamle Gralsagn opfattes af Wagner
saaledes, at den gudbenaadede Forløser den sande store Kunst —
stiger ned fra sit fjærne unærmelige Rige for at fri sit Folk og
hæve det op til sig. Men den mystiske Forløser maa kræve en
blindt tillidsfuld Kærlighed og Tro, uden dette kan han intet
virkeligt blive for sit Folk, svigter Troen paa ham, maa han atter drage
bort ad den mystiske Vej, ad hvilken han kom, trække sig tilbage
til sin verdensfjærne Ensomhed1). Denne Drøm om en over jordisk
Kamp og Begær hævet Verden bærer Lohengrin-Digtningen og
kaster sin milde Glans over Musiken.
Man forstaar, at dette Værk — en vemodig Klage over en
sand Kunstners Lod, en indtrængende Anklage mod det Folk, der
ikke vilde modtage ham, — at det paa dette Tidspunkt kunde
lægge Beslag paa al Wagners Skabertrang, og at det blev et
skønnere og ædlere Udslag af hans Geni, end Tannhaiiser var det.
Virkelig optoges den unge Mester da ogsaa ganske af Lohengrin,
hvis sidste Akt, betegnende nok, er skrevet først, hvis første Akt
komponeredes paa knap fire Uger og som forelaa færdig i
August 1847.
Lohengrin-Partituret var der i færdig Stand, men om scenisk
Fremstilling deraf var der ikke Tale; selv Dresdner-Operaledelsen
kasserede det; hvad kunde der da ventes af de fremmede Scener?
Wagners Ildsjæl lod sig dog ikke kue; evig tumlede hans
Aand med Planer og i hvert Fald til Aaret 1848 kan de første
Tanker om et Nibelungen-DramaL føres tilbage2).
*) I .Meddelelser til mine Venner" skriver Wagner: Jeg kan ikke fatte Mu-
sikens Aand anderledes end i Kærlighed.
!) Sandsynligvis endog længere tilbage, jfr. W. Behrend: Til Minde om Niels
W. Gade i Tilskueren (Februar 1891) hvorefter Gade fortæller, at Wagner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
