Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der bygger Kunsttemplet) og Maler (som den der smykker Huset og
frembringer Dekorationen) har medvirket, foresvæver Wagner som Ideal
og „Fremtidens Kunstner" er Folket, „det samme Folk, hvem vi
skylder det eneste sande Kunstværk, ja Kunsten overhovedet." Efter
en pragtfuld Gengivelse af Digtet Wieland der Schmied1) slutter
Skriftet med disse Linjer: O du eneste herlige Folk! Det har du
digtet, og du er selv denne Wieland! Smed dig dine Vinger og
sving dig op! —
Kunst og Klima blev trykt i et Tidsskrift og er en temmelig ordrig
Udvikling af, at de i Fremtidens Kunstværk fremsatte Idéer ikke
vil have Vanskelighed ved at realiseres ogsaa for de Folks
Vedkommende, der lever under nordisk Breddegrad.
Medens de hidtil nævnte Skrifter paa Grund af deres
„utopisk-idealistisk-egoistiske" Tendens ikke vandt synderlig Udbredelse, gjorde
de to følgende des større Opsigt: Jødevæsenet i Musiken og Opera
og Drama. De var nemlig ikke blot i Almindelighed polemiske og
revolutionære, men de var direkte rettede mod ledende
Personligheder i Musiklivet og derfor var Publikum straks med, som altid,
hvor det Personlige er en Faktor i Polemiken.
Jødevæsenet i Musiken lod Wagner trykke under Pseudonymet
Freidank i Brendels Neue Zeitschrift fiir Musik; „ikke af Frygt,
men forat undgaa, at Spørgsmaalet skulde blive draget over i
det blot og bart Personlige." Om Wagner — som Praeger mener
— fra sin tidlige Ungdom havde en vis Uvilje mod Jøderne, lader
sig vel ikke afgøre. Dette Skrift udsprang ialtfald særlig af en
levende Animositet mod de to Jøder, som da beherskede Musikens
Verden: Mendelssohn og Meyerbeer og af en ikke uberettiget
Harme over, at Publikum blændet af hines Kunst ikke havde Sans
for og Forstaaelse af hans dybere og mere nationale. Noget
Resultat af sin Filipikka ventede Wagner ikke–––––-„at de vil ved-
blive at være Herrer, er saa vist som, at i Øjeblikket ikke vore
Fyrster, men Bankiererne og Filistrene er Herrer." Motiverne i
Skriftet er forøvrig de samme som i de foregaaende: Harmen over
Pengenes Magt og Kampen for det Nationale, i hvilken Forbindelse
*) I Aaret 1848 havde Wagner tumlet med fire store Udkast til Musikdramaer:
Friederich Eothbart (historisk Stof), Wieland der Schmied (Sagn med
symbolsk Baggrund), Sieyfrieds Tod og Jesus aus Fazareth — af disse blev de
to første aldrig til Virkelighed — hvilket særlig for Friederich Rothbarts
Vedkommende er letforklarligt efter den Udvikling Wagner snart tog —
medens de’to andre blev Spirerne til henholdsvis Nibelungenring og Parsifal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
