Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
allerede øjensynlig arbejdet efter Principer, som hans Skrifter
begrunder, og han havde ihvertfald frembragt en Opera — thi
saa-ledes benævner han endnu sit Værk — af en fastere og skønnere
Helhed end nogen af hans hidtidige. Ligesom Forspillet danner et
stort Crescendo og Diminuendo, saaledes er egentlig hele Operaen en
mægtig Stigning og et mægtigt Affald; i første Akt vokser
Spændingen stadig lige til de beundringsværdige Slutningsscener med
Lohengrins Ankomst, i den følgende Akt staar den spændende Kamp
mellem de gode og onde Magter og i sidste Akt, da Spændingen
er forbi, svinder Stemningen hen i en blød, vemodig Resignation
med Lohengrins Bortdragen til hans forklarede, mystiske Hjemstavn.
Stoffet har her meddelt Wagners Musik en egen Mildhed; over
Instrumentationen hviler en Sølvertone, en Afglans af Grals
Lyspragt1); hvad der var af Brutalt og Udfordrende i
Tannhaiiser-Partituret er her forsvundet. Den konventionelle Opera og navnlig
det konventionelle dramatiske Udtryk er vel endnu ikke et helt
overvundet Stadium, og Slægtskabet med Webers Euryanthe er
umiskendeligt, baade i de enkelte Skikkelsers Karakteristik og i den
musikalske Udtryksform — Ridderpompen, de dæmoniske Figurer
med deres formindskede Septimakkord — men Stilen er fastere
end hos Weber, den kunstneriske Enhed mere sikker og bevidst.
Uagtet Wagner saaledes her viser sig som et ungt Geni, der just vokser sig
stort paa Grundlag af, hvad Forgængerne har udrettet, mødtes han dog med en
ufattelig ringe Forstaaelse og bitter Modstand; mindre dog hos Publikum end
hos Kritiken2), hvis Had og Forfølgelse overfor Wagner er et
historisk-menneske-ligt Dokument, der ikke bør glemmes. Motivet til Angrebene paa Lohengrin var
nu ikke blot Utorstand eller Benavelse overfor noget Nyt. hvortil der skulde
tages Stilling, men ogsaa Fornærmelse over Wagners Arrogance at ville
reformere Operaen og hans begyndende anmassende Domme om sine Forgængere.
Tre Aar maatte Lohengrin vente, inden endnu en tysk Scene (Wiesbaden) vovede
sig i Lag dermed; kun langsomt fulgte andre efter, først 1858 kom Wien og
1859 Berlin. — 1 disse Aar arbejdede Kritiken tappert mod Wagner. Her nogle
blege Papir: to Ord skrev jeg til Liszt, hvis Svar simpelthen var en
Meddelelse om de mest omfattende Forberedelser til en Lohengrin-Opfore\se.“
— Til Forstaaelse af Lohengrin anbefales et Studium af Wagners Breve til
Liszt i denne Periode, fra April til Septbr. 1850. — Lohengrin-P&rtHuret,
der udkom 1852, tilegnedes Fr. Liszt i en varmt skrevet, taknemmelig
Fortale.
‘) „En sand Eventyrverden og Toneregnbue, uhørte Klangkombinationer men
af uforlignelig Skønhed* (Rob. Franz).
*) „Det lykkedes mig ofte levende at Levæge Publikum, men Kritikere af Faget har stedse
rakket mig til,“ udtaler Wagner engang til Vennen Uhlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
