Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage den Schopenhauerske Verdensanskuelse. — Saalænge han
digtede og sang sine store Dramaer, saalænge han i ivrig Begejstring
nedskrev sine Kunsttheorier, saalænge troede han sikkert paa den
Forstaaelse, der vilde komme ham imøde, paa Folkets Skarer, der
vilde følge ham. Nu da han var naaet til et Endepunkt, nu følte
han sig forladt — ja næsten forraadt, thi de Mennesker han vilde
gøre lykkeligere og rigere paa skønne og ophøjede Indtryk, de
vendte ham Ryggen og gik næsten uden at ænse al hans Gærning
til deres Dagværk, højst havde de et Smil og en Spot tilovers for
ham. „Han led Geniets Lidelser i deres fulde Bitterhed’, og
Brevene til Liszt har mange Udbrud svarende til det nys (Note
forrige Side) citerede. Og da han nu stødte sammen med
Schopenhauers Lære, der gik ud paa, at alt Liv er Lidelse, og at vor Stræben
ikke bør ledes af lokkende Fremtidsforhaabninger, men rettes mod
Fornægtelse af Livsviljen, maatte denne Lære slaa ned i ham
som en vemodig Forsoning, og snart maatte han ogsaa føle,
hvorledes den stod i nøje Samklang med de pessimistiske, forsagende
Idéer og Livserfaringer, som — ham selv den Gang maaske ubevidst —
udtryktes i hans egne tidligere Værker: i Den flyvende Hollænder, i
Tannhaiiser og i Lohengrin, og ikke mindre i Samklang med et
vist religiøst, men konfessionsløst Hang i hans egen Natur. Og
han kunde da med Rette skrive til Liszt (i det særdeles interessante
Brev Nr. 168, udateret) om Schopenhauers Filosofi, „der er kommet
til ham som en Himlens Gave i hans Ensomhed“: „til mig kom
han naturligvis ikke som noget Nyt og overhovedet kan ingen tænke
med ham, i hvem han ikke allerede lever’.
I det nysnævnte Brev nævner Wagner (vistnok for første Gang)
Planen om en Tristan og Isolde. For sin skønneste Livsdrøm Ung
Siegfrieds Skyld maa han vel gøre Nibelungenstykkerne færdige, men
foreløbig er han stanset, og, hedder det videre: da jeg aldrig i
Livet har nydt nogen egentlig Kærlighedslykke, saa vil jeg endnu
sætte denne den skønneste af mine Drømme et Mindesmærke, rigtig
mættet med Kærlighed fra den ene Ende til den anden. Jeg har i
Hovedet udkastet en Tristan og Isolde, den enkleste, men mest
fuldblodige musikalske Konception; med det „sorte Flag“, der vajer
deri til Slutning, vil jeg saa dække mig til — og dø.“
Tristan og Isolde, dette mærkelige pessimistiske
Kærlighedsdrama, der er undfanget under Schopenhauersk Indflydelse, tør da
maaske betegnes som det mest intime af Wagners Værker. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
