- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
727

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ufærdigt, kun tildækket med Brædder, forat ikke Ugler skulde bygge
Reder deri. Henvendelser til Fyrster og Stormænd førte ikke til
noget — en, der rettedes til Bismarck, blev end ikke besvaret —
og hele Planen var sikkert strandet eller udskudt i det usikre, om
ikke atter Kong Ludvig var traadt til og havde sikret de 200,000 Rmk.,
der var uomgængelig nødvendige forat bringe Sagen i Gænge.
Saa-ledes lykkedes det at faa Festspilhuset færdigt og bygget efter
Wag-ners Principer — halvcirkelformet amfiteatralsk1), uden Etager eller
Loger, med tildækket
Orkester2), mægtigt Scenerum etc.

— og i Sommeren 1876 kunde
man endelig, tre Gange
gentaget, fremføre Der Ding des
Nibelungen. Den tyske
Kejser og Kejseren af Brasilien
overværede disse Festspil i
Spidsen for en Skare
interesserede Tilhørere. Blandt de
Udførende fortjæner at
nævnes Wil hel mj
(Koncertmester), Betz (Wotan), Vogl (Loke), Niemann (Siegmund), Unger
(Siegfried), Fra Materna (Brunhilde) og Lilly Lehmann (en af
R hin døtrene).

Det økonomiske Udbytte af Festspillene var langtfra glimrende

— Tyskerne tænkte nok efter Krigen paa ganske andre Ting end
paa at hjælpe Wagner til et idealt tysk Kunsttempel — og for at
sikre Theatrets Fremtid maatte Wagner bl. a. give Koncerter i
London, modtage Hans Biilows Koncertindtægter og — som et tungt
Offer — overdrage Angelo Neumann Ret til at opføre „Ringen“
udenfor Bayreuth. Men Festspilhusets Eksistens blev da saaledes
sikret, og Wagner kunde helt hengive sig til det Værk, der skulde
blive hans sidste: Parsifal. Et Biihnenweihfestspiel kalder Wagner *)

*) Allerede Sehinkel havde haft en lignende Idé ved Udkastet til
Berliner-Skuespilhuset. Som bekendt blev den ikke realiseret. S em pers Plan til
et Wagner-Thealer i Hunchen var grundet paa samme Idé, der nu altsaa
er virkeliggjort i Prinsregenttheatret.

s) En Forløber for denne Idé var Grétry, og bl. a. havde ogsaa Goethe
lejlighedsvis udtalt sig for den; men førend Bayreutherfestspilhuset byggedes, var
den næppe forsøgt i Praksis nogetsteds, i alt Fald ikke i sin fulde Strænghed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free