Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forskellige fra dem, der bærer Wagners tidligere Værker: den hæftige
Higen efter jordisk Magt og sanselig Lyst stillet overfor — og her
tilsidst ydmygt vigende for — en forklaret, overjordisk, usanselig og
medlidenhedsfuld Magt. Og ligesom man i Kundrys Skikkelse kan
se et Udtryk for Viljen til Livet, Begæret, der aldrig finder Hvile,
saaledes staar Parsifal som den endelige Besejrer af Livsvilje og
Begær. Men et udtrykkeligt — almenmenneskeligt, ikke dogmatisk
— religiøst Moment er ganske vist her mere fremtrædende end i
noget hidtidigt Værk, og hele Stilen, der er mærkelig beslægtet med
en vis Bevægelse i samtidig Billedkunst (Puvis de Chavannes, de
engelske Prærafaellitter — jvfr. i Parsifal den fremtrædende
Anvendelse af stiliserede Gestus og Scenebilleder) og som i Forbindelse
med en egen ekstatisk Tone og sublim Fantasifuldhed giver Parsifal
en særlig og ejendommelig Plads i Wagners Værker, selvom dette
Festspil rigtignok (som i og for sig naturligt er) paa enkelte Punkter
lader mærke nogen Aftagen i den aldrende Mesters Skaberkraft. —
I hver af disse Wagners Digtninge er Sprog og Stil forskellig,
nøje afpasset efter det forskellig valgte Stof. Og det er ikke det
mindst Egenartede ved Wagners skabende Gærning, at „hvert Værk
saaledes udhamrer sig sit Sprog efter sin egen indre Trang og
Fordring. “
I Tristan og Isolde taler Wagner et ejendommelig vagt sværmerisk
Sprog i stadig flydende Bevægelse og stadig Grebethed, der
undertiden glider ud i ægte romantisk Legen med Ordene, undertiden lysner
af voldsom stakaandet Lidenskabelighed: „en Elskovs Dityrambe".
— 1 Nibelungenring er Sproget fast og tæt, lutter korte Sætninger:
Enderimet er banlyst og istedenfor traadt det Eddaagtige Bogstavrim,
der kun giver Prægnans, ingen blødagtig Ørenslyst. Forat fremkalde
Harmoni mellem Digt og Musik, forat give Værket en kraftig Tidsfarve
er med stor Flid og Kundskab gamle eller sjældne tyske eller
nordiske Ord gravet frem og udnyttede (freislich, sullen, Sudel, Minne,
Friedel osv., osv.), ligesom Trilogiens sjældne Naturfriskhed har
givet Anledning til en dristig Brug af selvopfundne Ord til
Efterlignede af Naturlyde (Hojotoho, Wagelaweia). — I Mestersangerne
gammeltyske rimede, lidt omstændelige Knittelvers og i Parsifal
endelig et eget mystisk Rimsprog, snart naivt, snart daarende og
legende, snart profetisk ophøjet. —
Ligesom denne Sprogets Vekslen, der her lige har kunnet antydes,
saaledes veksler ogsaa Wagners Musik efter det forskellige Stof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
