Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dramatiske Forgængere, men hans Naturskildringer blev i
Virkeligheden ogsaa forbilledlige for den følgende Instrumentalmusik. Det
vilde være en fristende Opgave at udvikle, hvorledes de forskellige
Mestre i Tidens Løb har skildret Naturstemninger i deres Musik —
nærværende Fremstilling har lejlighedsvis givet nogle Bidrag til dens
Løsning — en saadan Fremstilling maatte da betegne Wagners
fantastisk-realistiske Naturskildring som den ialtfald hidtidige
Kulmination. Wagners Værker viser, i hvor høj Grad Naturindtryk har spillet
ind i hans Sjæleliv og paavirket ham som Kunstner. Det første Værk, i
hvilket han staar frit og selvstændig, Hollænderen, præges ganske
afgjort af Naturstemninger, indsugede paa den brydsomme Fart fra Riga
til Paris. I Tannhaiiser er Modsætningen mellem Foraarstrylleriet i
første Akt og Efteraarsstemningen i sidste Akt betydningsfuld. I Tristan
spinder den duftsvangre tavse Sommernat med de fjærne hendøende
Horntoner et daarende Næt om de Elskende, medens en hel anden
hyggelig og lun Sommernat med Hyldetræets beroligende Duft kaster
sin Fred over anden Akt af Mestersangerne (trods Menneskenes
kortvarige, taabelige Larmen og Kiven). Fra Parsifals første Akt slaar
os Skovmorgenpragten imøde med mild Glans fra den hellige Indsø,
medens anden Akt maler det skønneste Foraarsbilled i
Charfreitags-zauber, hvilket tilmed Symboliken med det forløste Menneske
yderligere uddyber. Men rigest paa Naturstemning bliver dog
Nibelungen-ring. Hele Værket aander den friske, rene Schweizerluft og særlig
Sieg-fried rummer den mest skrankeløse Naturfremstilling, Musikens Historie
endnu kender. Som Indgang til Trilogien staar den brede Skildring af
Rhinfloden, der langelig og ensglidende ruller sine Bølger, hvorover
der snart falder en anden Belysning, idet Flodens Vande glitrer og
flimrer i Guldets Glans og i Rhindøtrenes smidige Skikkelser. Det er
en fuldtonende Naturstemning, der aabner Nibelungenring, og
Naturen vedbliver at leve deri: i Foraarsgennembruddet i Valkyrien,
i selve Valkyriernes skingre Fugleskrig i den tynde Bjærgluft, men
mest i Siegfried med dens Stigning fra Mimes mørke Hule, hvor
der ligesom ikke er Plads for Siegfrieds lyse Naturlyst og frejdige
Naturdrifter, gennem den vidunderlige Skildring af Sommerskovens
Bladehvislen og Fuglesang i anden Akts „Walweben“ til den
straa-lende rene Solglands over Brynhildefjældets høje Top. Digtning og
Musik virker, har man sagt, som én mægtig Solopgang, og Siegfried
— paa samme Gang et Heltedrapa og et Folkeæventyr — lyser
som en klar. Sommerdag midt i Trilogien — hvad der følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
