Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berlioz som Forbilled har givet Symfonien en hel ny Retning i den
symfoniske Digtning. Her er han fulgt af en Mængde moderne
Musikere i Tyskland og udenfor (Rich. Strauss, Si gismu nd
Hausegger, César Franck, Saint Saéns, Smetana, Rimsky
Korsako ff o. fl.), og her staar han snarest som den store
Modsætning til de Wagnerske Kunstprinciper om Kunstarternes
Forening og Opgaaen i et Gesammtkunstwerk. Det er vel værd at gøre
sig Rede herfor, naar man betragter moderne Musik. — Som’en
storskaaren og værdig, men tilbagetrukken tavs Protest mod de
Lisztske Idéer om Symfoniens Udvikling staar Johs. Brahms og
vel i det Hele som en stiltiende Protest mod meget usundt higende,
excentrisk og reklamerende indenfor moderne Instrumentalmusik.
Ganske misforstaaet førtes Brahms dog ogsaa frem som en Protest
mod selve Wagner og mod Anton Bruckner, en rig og
egenartet Kunstnerpersonlighed, der som Symfoniker gik sine egne
sære Veje.
Som mere kulturelle og smagsbetegnende Ejendommeligheder
ved de sidste Aartiers Musikliv kunde endnu nævnes den Strøm af
koncerterende Kunstnere, der glider fra Land til Land, og som kan
og bør føre til en større indbyrdes Vekselvirkning mellem de forskellige
Nationers Kunstnere — ikke mindst da nu ikke blot enkelte
Virtuoser, men Kammermusiksamfund, ja hele Orkestre med ypperlige
Ledere („Virtuos-Dirigenterne" er jo ogsaa et Nutidens Fænomen)
drager fra Sted til Sted og naturlig mest bringer deres Hjemlands
Musikskatte i autentisk Fremførelse. — Dernæst Musikens
Popularisering. Den er forlængst ophørt at være enkelte begunstigede Kredses
Forret, men rundt om i Landene gaar Bestræbelsen udtrykkelig ud
paa at drage flere og flere fra de Samfundslag, som hidtil savnede
al Adgang til Musiknydelse op til Forstaaelse og Nyden af den gode
Musik (jfr. Indledningen til II Del). Og endelig kan fremhæves det
betydningsfulde Opsving i musik videnskabelig Forskning. Værdifuldt
Arbejde i musik-theoretisk fysisk, æsthetisk og historisk Retning har
vor Tid ydet fremfor nogen tidligere Periode. Efterhaanden vil
Virkningen heraf paa Kunstfrembringelserne og paa Smag for og
Opfattelse af Tonekunsten ikke udeblive — ikke mindst gælder dette
den Interesse, der er vakt for historisk Betragtning af Musiken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
