Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig snart, at den saakaldte ærlige Virkelighedsskildring var i høj Grad tillavet
med skarpe Krydderier og pikant arrangeret til scenisk Effekt, og at Musiken i
betænkelig Grad forlod den italienske Jordbund for at søge Forbilleder navnlig i
fransk Musik (Go unod og Bizet) og tilmed var isprængt med en god Del
Sentimentalitet og altfor rigelig bygget paa musikalske Fraser. Mascagni, der i
Ca-valleria rusticana havde aabenbaret dramatisk Begavelse og en vis blodrig
Lidenskabelighed om end af en mindre tiltalende Art, viste sig derhos hurtig at
være en for ringe Musiker til at kunne
blive Fører for en ny Betning; alle hans
senere Operaer, hvoraf dog nogle har et
finere — men ogsaa tyndere — Præg
end Cavalleria rusticana, er faldet
igennem efter kortere eller længere Kamp
for Livet (L’amico Fritz, Le Rantzau
Zanetto, Le maschere, Iris). Mascagni
(f. 1863) blev 1895 Direktør for
Rossini-Konservatoriet i Pesaro. — Uagtet
Verismen saaledes mere synes en Mode end
en ny Kunstretning, staar talrige unge
italienske Komponister i dens Tegn trods
deres Naturels Forskelligheder. I Spidsen
Ruggerio Leone a vallo (f. 1858), mere
kyndig, mere bevidst og raffineret end
Mascagni og næppe mindre begavet, hvis
opsigtsvækkende og hurtig berømte
Pag-liacci (Bajadser) med en Prolog, der
noget forlorent, men ikke uden Virkning
meddeler Verismens Program, fulgtes af
I Medici, Chatterton og La vie bohéme,
og efter ham optraadte, — ligesom
Tilfældet allerede var med Mascagni — ofte
støttet af en ivrig og ofte samvittighedsløs Forlæggerreklame, Komponister som
Smareglia (f. 1854) med Preziosa, Cornelius Schutt, La Falena o. fl.,
Puc-cini (f. 1858) med Manon Lescaut og La vie bohéme, Giordano (f. 1867) med Maia
vita, Andrée Chenier og Fedora, Spine 11 i med A basso porto og Tosca med
A santa Lucia, den græskfødte Sam ara med La Martire, Mascheroni med
Lorenza, for blot at nævne de Navne, der er blevet mest omtalte.
Saaledes behersker endnu — som i et Par Aarhundreder — Operaen Italiens
Musikliv og endnu flere Operakomponister, der ikke direkte bar sluttet sig til
Verismen, kunde nævnes — saaledes Franco Faccio (f. 1840) og Alberto
Fran-chetti (f. 1860) — men just i den sidste Menneskealder har ogsaa den absolute
Musik faaet en ivrig og talentfuld Repræsentant i Giovanni Sgambati (f. 1843),
der under Paavirkning af tysk Musik, af Liszt saavelsom af Bach og Beethoven,
skrev Kammermusik og Symfonier, der udkom i Tyskland og som ved deres
Forening af tysk Kunstfuldhed og Grundighed med italiensk Temperament vandt
betydelig Udbredelse og vakte i Italien Sans for en alvorlig Dyrken af den absolute
Musik. Sgambati, der er en fortræffelig Klaverspiller, lever som Professor ved
Cæcilieakademiet i Rom, paa hvis Musikliv han har øvet betydelig Indflydelse;
han var saaledes den første, der i Italiens Hovedstad opførte Beethovens Eroica
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
