- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
776

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

meget mod Faust paa Grund af Misforholdet mellem denne Operamusik
ogGoethes Digtning. At dvæle herved er næppe længer nødvendigt. Alle
vil vistnok nu erkende, at i dybere Forstand har Gounods Musik intet
med Goethes Verdensdigt at gøre. Han har kun snildt valgt et vidtkendt
Digt til Grundlag for en lyrisk Opera og særlig udtaget de Scener, der
angik Fausts og Margrethes Forhold. Noget mere end „en almindelig
Forførelseshistorie" er der dog blevet tilbage. Der er adskillig fantastisk
Kolorit over de Scener, hvori Mefistofeles optræder, og der er en
mere end almindelig Sødme og Poesi over Scenerne mellem Faust
og Margrethe, selvom Arten deraf er en anden og ganske vist
ringere end den, der hviler over disse Scener i Goethes Digt. Endnu
lever i hvert Fald Faust — et Værk af en melodirig og fin Musiker,
der er udsøgt og omhyggelig i sin Harmonik, øm og farverig i sin
Orkestration efter Webers og Berliozs Mønster — og endnu nyder
Gounods Sange Yndest; hans andre Værker, med den vidtløftige og
mattere Gentagelse af Faust: Romeo og Julie i Spidsen, er i Færd
med at dø ud — mange af dem er forlængst gaaet i Glemme. —

Samtiden satte omtrent Ambroise Thomas (1811—96) jævnhøjt med
Gounod, hans musikalske Stilling fastsloges derved, at han udnævntes til Aubers
Efterfølger som Konservatoriedirektør — rigtignok efterat Gounod havde afslaaet
Posten — og endnu nævnes Navnene Gounod og Thomas i samme Aandedræt.
I Virkeligheden var der en vid Forskel paa dem. Medens Gounod var en
virkelig Kunstner, om end ikke af nogen særlig kraftig eller skarpformet Type, var
Thomas en erfaren og fingernem Musiker, der tumlede let og fikst med sine
Midler — med Sangpartierne, som han gjorde gammeldags koncertmæssige, i
Modsætning til Gounods Stemningslyrik, og med Orkestret, der blev klart og
pikant under hans Haand. Han lignede Gounod deri, at ogsaa han var mere
lyrisk end dramatisk anlagt, og i en velordnet og smagfuld Teknik, men han
holdt sig altid paa Overfladen; Fantasi og Stemningsdybde kendte hans Musik
intet til, og han besad mindre end Gounod Skyhed overfor det Banale. Langt
snarere end om Faust kunde det da siges om hans Operaer Mignon (med en
umulig Slutning) og Hamlet, at de er Profanationer af Goethes og
Shakespeares Digtninge. Dog, de har gjort Lykke og navnlig Mignon (opført første
Gang 1866) har omtrent gaaet Evropa rundt med sit yndede Primadonnaparti.
— Af Thomas’ mange andre Operaer og Sangspil er de bekendteste Songe d’une
nuit d’été, Psyché og Francoise de Rimini.

En ganske anderledes rig Begavelse end Ambr. Thomas og en
saare farlig Konkurrent til Gounods Berømmelse var Georges
Bizet. Vel fremkom dennes Hovedværk Carmen (1875), endnu
mens Gounod var i fuld Virksomhed og samme Aar endtes Bizets
løfterige Liv, men den Gounodske Opera havde sin egentlige Glans-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free