Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
periode inden 1870, og paa en vis Maade staar Carmen som en
Protest mod den sarte og følsomme Faust-Lyrik.
Georges (eller rettere Alexander Cesar Leopold) Bizet blev født i
Paris d. 25. Oktbr. 1838 i en jødisk Slægt. Han kom tidlig ind i
Musikkonservatoriet og viste sig der i Besiddelse af glimrende Ævner; blandt bans Lærere var
Halévy, hvis Datter han senere ægtede. 1857 vandt Bizet prix de Home og
under Opholdet i Italiens Hovedstad skrev han, der kort forinden (sammen med
Lecocq) havde sejret i en af Offenbach foranstaltet Kappestrid med sin komiske
Opera Le docteur Miracle. Operaen Don Procopio og begyndte Le guzla de l’émir
samt komponerede Orkestersuiten Boma i den første Skikkelse (ti dette Arbejde
underkastedes efterhaanden flere forskellige Omarbejdelser). Efter Hjemkomsten
til Paris fik Bizet Operaen Les pécheurs des perles opført (1863) paa Theatre
Lyrique, hvor den gjorde en vis ydre Lykke uden dog ret at slaa an. At Bizet
i melodisk Henseende knyttede til „Italienerne” (Donizetli), og at hans
Bestræbelser for at give sin Opera et farverigt orientalsk Præg kunde føres
tilbage til Fel. David (Le désert), derom var alle enige. Stort Held havde Bizet
ikke heller med sin følgende Opera Le jolie fille de Perth (1867), hvilken dels
viste tydelig Indvirkning fra Wagner, dels rummer Spiren til Carmea-Musiken,
saalidt som med Djamileh, en Enakts Opera til Tekst af L. Gallet efter etMussetsk
Digt (opført 1872); men denne sidste Opera vakte dog en Del Interesse for
Bizet, hvis Ævner Kritiken nu begyndte at drøfte. Sidstnævnte Aar bragte
og-saa Opførelsen af Bizets Musik til Daudets Drama VArlesienne, af hvilken Musik
han senere dannede en fin og yndefuld Orkestersuite, der vandt megen
Udbredelse først gennem de folkelige Koncerter i Paris. Pas delo up opførte Suiten
første Gang i Novbr. 1872, og noget over et Aar senere foranledigede han Bizet til
Komposition af Ouverturen; La Patrie. Derefter samlede Bizet al sin Kraft om
den Opera, der skulde blive hans Hovedværk og hans sidste, Carmen, der [-opførtes-] {+op-
førtes+} d. 3 Marts 1875, uden at gøre nævneværdig Lykke — saaledes som det
har været saa mangen senere verdensberømt Operas Skæbne. Bizet tog sig dette
Uheld meget nær, det stod i saa grel Modsætning til hans Forhaabninger just til
dette Arbejde, hvori han havde lagt al sin Ævne. Dog er det ikke rigtig, som
det ofte hedder sig, at han ganske knækkedes og hensygnede. Tværtimod,
ligesom efter tidligere Nederlag vandt han Mod igen og var optaget af nye Planer,
(særlig til en Opera Cid), da Døden pludselig overraskede ham under et
Landophold i Bougival d. 3. Juni 1875. Bizet døde uden nogen Anelse om den [-Oprejsning,-] {+Op-
rejsning,+} hans ypperste Værk skulde faa. Efter hans Død opførtes Carmen med
glimrende Held rundt om i Tyskland, og da dens Værd saaledes fastsloges, fandt
en Grinoptagelse Sted i Paris (1883) — herefter har Carmen hørt til Opera comiques
faste Repertoire. —
Den Ævne hos Georges Bizet, der først springer i Øjnene, er hans
Talent til at skabe en musikalsk Lokalkolorit. I Perlefiskerne — der
ellers er en ikke synderlig værdifuld Efterligning af italiensk
(Doni-zettisk, Verdisk) Stil, i Djamileh, i VArlesienne og mest i Carmen
har han forstaaet gennem egenartede Melodier, fint og opfindsomt
harmoniserede, gennem Rytmer og broget og varm Orkestration at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
