Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Violin- [deraf Symphonie éspagnolé], Klaver- Og Cellokoncerter,
Rhap-sodie norvégienne, Kammermusik, Balletten Namouna og navnlig
Operaen Le roi d’Ys [komp. 1876, opført 1888, genoptaget 1902]).
Trods det Fremstød, Instrumental- og Koncertmusiken saaledes
paa forskellig Vis havde faaet, vedblev og vedbliver dog Operaen
at blive det dramatisk anlagte og interesserede franske Publikums
særlige Yndling og ad Operaens Vej gaar fremdeles franske
Komponister sikrest og i Reglen hurtigst til Ry og Vinding. Den
Komponist. der ad denne Vej er naaet længst og er videst kendt, er
utvivlsomt Jules Massenet. Det er betegnende, at Massenets
Værker i saa ringe Grad er trængt frem udenfor Frankrig, og at
næppe noget af dem har holdt sig paa en fremmed Scene. Massenet
er nemlig en typisk fransk Komponist af den ældre Tradition, han
er Gounods Efterfølger i sin vage, søde og sværmende Melodik og
han er Meyerbeers Efterfølger i sin Higen efter store sceniske
Virkninger, ofte byggede paa tom og hul Grund. Franske Forf. tale
med en Smule Spot om Massenets „Stortalenhed", andre vilde vel
nærmest bruge Udtrykket Fraser, ti af saadanne er hans Operaer
fulde. Imidlertid vil ingen kunne frakende Massenet betydeligt Talent,
Alsidighed og ualmindelig Sans for scenisk Anlæg og Effekt
(deriblandt orkestral), saalidt som det kan nægtes, at hans Melodik i
lykkelige Øjeblikke kan besidde megen Ynde og et vist Sværmeri
— men i Reglen kun ringe Følelsesdybde —, men alt hos denne
Komponist gør et udvendigt theatralsk Indtryk, man mærker for
meget Hensigten og savner Respekt for de anvendte Midler.
Massenets Musik- og Operastil er som nævnt nærmest en
Fortsættelse af Meyerbeer-Gounods, men ligesom der ogsaa hos ham
klinger Bizetske Virkninger, saaledes har han — der ikke mindre end
Gounod er Eklektiker — ikke kunnet undgaa en vis Paavirkning af
Wagners tidligere Værker. Men gennem disse forskellige
Paavirk-ninger slaar ingen stærk ejendommelig Personlighed, og denne
Omstændighed har sagtens sin væsentlige Skyld i, at det aldrig er
lykkedes Massenet helt at sejre med et typisk Værk trods hans
ivrige Arbejde og mange forbigaaende Sceneheld. Massenets
Oratorier — af en ret verdslig Karakter og skrevne til
Koncertopførelse — præges som Gounods af en vis udvendig Extase, men
„savner ganske Alvor, overmenneskelig Storhed og religiøs Følelse".
Hans Sange har vundet megen Udbredelse og hører delvis til hans
bedste Frembringelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
