Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Brahms1) var født i Hamburg d.17. Maj 1833. Familien var
jævn borgerlig; Bedstefaderen var Gæstgiver, Faderen, en lidenskabelig
Musikernatur, var Kontrabassist i Stadtheaterets Orkester, men spillede forøvrig tillige
baade Horn og Violin. Over for Forældrene bevarede Brahms en varm
Hengivenhed, ikke mindst galdt den Moderen, hvis Hjærtens Godhed erstattede Manglen
paa Dannelse. — Tidlig begyndte Brahms’ Musikundervisning hos den da
velkendte Theoretiker Ed. Marxen (1806—87)*) og hos en mindre kendtKlaverlærer
Cossel og tidlig, endnu i Barnealderen, vaagnede Komponisttrangen hos ham.
„Jeg komponerede, men kun i al Hemmelighed og i de første Morgentimer, Dagen
igennem arrangerede jeg Marscher for Blikblæsere (bl. a. for Faderens
Sommerorkester i Alsterpavillonen) og om Aftenen sad jeg og spillede Klaver paa Knejper.”
Brahms første offentlige Optræden fandt Sted 1848 og han spillede da, betegnende
nok, imellem alskens Modesager en Fuga af Seb. Bach. — 1853 kom den ungarske
Violinist Remenyis) til Hamburg og gjorde baade ved sit Spil og sin Personlighed
omgivet som den var af et vist Æventyrskin, stærkt Indtryk paa Brahms, der nu
fulgte Remenyi paa en Kunstrejse i Nordtyskland. Paa denne lærte han Joachim
at kende, vakte dennes Interesse og blev af ham anbefalet til Liszts Musikhof i
Weimar. Liszt omfattede ogsaa Brahms og hans ’Kunst med stor Velvilje, men
afgørende for Brahms blev det, da Schumann greb ind i hans Liv. Det var i
Oktbr. (1853), at Brahms kom til Rob. Schumann i Dusseldorff; Brahms foredrog
sine Kompositioner for Schumann og denne udtalte sin uskrømtede Begejstring
først i private Breve (til Breitkopf & Härtel og til Joachim) og senere i den
meget omtalte Artikel Neue Bahnen i Neue Zeitschrift fur Musik, hvor han
efter Aars Forløb — og for sidste Gang — greb Pennen for at slaa til Lyd
for den unge, hidtil næsten ukendte Komponist. I denne Artikel hedder det bl. a.
„Han er kommen, et ungt Blod, ved hvis Vugge Gratier og Helte har staaet Vagt
— siddende ved Klaveret begyndte han at afdække Vidunderegne for os; vi blev
draget ind i stadig mere fortryllende Kredse. Dertil kom hans geniale Spil, som
af Klaveret skabte et Orkester med veklagende og højtjublende Stemmer. —
Naar han vil sænke sin Tryllestav der hen, hvor Massernes Magt — i Kor og
Orkester — stiller deres Kræfter til hans Raadighed, da forestaar der os endnu
vidunderlige Syner ind i Aandeverdenens Hemmeligheder — vi hilser ham
velkommen som stærk Kæmper.” — Hvilken Opsigt denne Artikel vakte i Datidens
Musikverden, kan man efter Samtidiges Udsagn knap mere gøre sig nogen
Forestilling om. At den bragte Brahms’ Navn paa alles Læber, følger af sig selv,
men om den dybere set gavnede ham, er vel et Spørgmaal. Dels lagde den paa
hans unge Skuldre en Byrde, de ikke kunde bære og aldrig skulde komme til
at bære, forsaavidt Schumanns Artikel nærmest fremstillede ham som en Kunstens
Messias, Fornyer eller Reformator (hvortil Brahms sikkert ingensinde følte Tømmer
eller Ærgærrighed i sig), dels lod den Publikum vente en Fylde af Vidunderværker,
Krav som maaske knap nok et Geni kunde have indløst. En Samtidig, den
musikelskende Hedewig v. Holstein, skriver sikkert meget træffende om
Tidsstemningen saaledes4): Den stakkels Brahms gaar det kun daarligt; hvad kan
den arme Fyr gøre for, at Schumann ved sin ufornuftige Ros hidser alle Misundere
•) Biografier af Brahms udgaves af Deiters og Heinr.Reimann (i „BerlihmteMusiker”) jfr.
endvidere Krauses, B. Vogels og Morins Monografiersamt Widmanns „Erinnerungen”.
a) Om Marxen je Sittard: Studien und Charakteristiken, Bd.2.
®) Egentlig Hoffmann 11830—98).
”) Se „Eine GliSckliche”, Leipzig 1902.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
