Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efterlade sig en lille Kapital. De talrige Kompositioner fra disse Wieneraar
omfatter omtrent alle Musikens Genrer, kun Operaen er ikke repræsenteret.
Derimod dristede Brahms sig nu efter aarelang Tøven til den største
Instrumentalform, til Symfonien, fra 1877 og 78 stammer de to største Symfonier
(c-moll og D-dur); 1884 fulgte den 3. Symfonie i F-dur og 1885 den fjærde
i e-moll. Af Korværker skal nævnes det ved Anselm Feuerbachs Død komp.
Nänie (Schiller) og Gesang der Parzen samt Rhapsodie for Altsolo og Mandskor
efter et Goethesk Fragment, af Koncerter: den anden Klaverkoncert i B-dur,
Violinkoncerten op. 77. tilegnet Jos. Joachim, og Koncert for Violin og Violoncel
(op. 102) — af Orkesterværker endnu den akademiske Fest-Ouverture og den
tragiske Ouverture (1881). Bigelig som altid blev Kammermusiken betænkt, foruden
Klaverstykker (Intermezzi, Rhapsodier, Variationer etc.), tre Violinsonater (op. 78
bygget over Brahms Regenlied) en Cello-sonate, Klavertrioer (op. 87 og 101)
Strygekvartetter (op. 51 og 67) og -kvintetter (op. 88 og 111) og fra Brahms seneste Aar under
Indflydelse af Bekendtskabet med Meininger Virtuosen Muhlfelds Spil flere Værker
med Klarinet (to Sonater, en Trio og navnlig en Kvintet op. 115). Til alt dette
kommer endnu en stor Mængde Sange ikke blot for en Stemme men ogsaa Duetter
og for fire blandede Stemmer (Liebeslieder, Zigeunerlieder) og for Damekor,
derunder ogsaa a capella Kompositioner. Slutstenen paa den lange Række Sange
danner Vier ernste Gescinge (op. 121), og som i vemodig Forudfølelse beskæftiger
Brahms sig her fortrinsvis med Themaet: Døden — Teksterne er Fragmenter af
Biblen. Hvor nær Døden var ham, anede Brahms dog næppe, da han skrev
disse Sange; vel var han 1896 ble ven angrebet af en Leversyge, men han var selv
ved godt Mod, søgte Lægedom i Karlstad, og selv da Sygdommens Karakter var
øjensynlig, nænnede ingen at klargøre dette for Brahms, der bevarede Haabet,
lige til Døden kom den 3. April 1897.
Joh.s Brahms’ Musik har i Tidens Løb været Genstand for saare
forskellig Bedømmelse. Dels paa Grand af Forhold, der i og for sig
var den ret uvedkommende, dels fordi den i Virkeligheden gennem
Aarene undergik en Forandring. Da Brahms først traadte frem,
da han blev en velset Gæst i Liszts Hjem og udgav sine trodsige,
gærende Ungdomsarbejder, modtoges han fra de fleste Sider som
en Oprørsaand, en Mand fra det musikalske „unge Tysklands"
Lejr, overfor hvem man maatte være paa sin Post1); siden opdagede
man, at nogen Omstyrter var Brahms egentlig ikke og da toges han,
der jo selv i 1860 optraadte med et Manifest mod den Wagnerske
Retning, til Indtægt af Antiwagnerianerne — ikke ved egen Skyld men
ikke heller helt uden Skyld. Brahms var i det Hele en klog Mand,
der ellers ikke personlig traadte frem paa Kamppladsen. Det var Edv.
H ansli c k, der mest stred for ham, men da snart efter Bulow
sluttede sig til „Brahminerne", der i Enthusiasme og Ensidighed næppe *)
*) Otto Jahn, der, som vi har set, var saare uvenlig mod Wagners Ungdoms-
gærning. sætter i sine „Aufsatze“ Brahms jævnsides med Wagner og Berlioz.
Illustr. Musikhistorie. U. 51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
