Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gav Wagnerianerne meget efter, og lancerede sine ofte citerede Ord
om de „tre store B’er“ — Bach, Beethoven og Brahms! — eller
kaldte Brahms’ første Symfoni for „Beethovens tiende" — da maatte
enhver, der saa sundt paa Brahms’ Betydning og besad nogen
For-staaelse af den historiske Udvikling, nedlægge aaben eller stiltiende
Fig. 226. Brahms Nodeskrift (meddelt til dette Værk).
Indsigelse; en Reaktion kunde ikke udeblive. Saaledes staar Sagen
da nu: Brahms’ ganske blinde Beundrere, der først og fremmest sætter
ham jævnsides eller over Rich. Wagner, er nu vel overalt i Mindretal,
men Dommen om hans Kunst kan næppe siges at have fæstnet sig,
saa lidt som det kan bestemmes, hvor stor Rolle hans Værker
efter-haanden vil komme til at spille i det praktiske Musikliv.
Brahms begyndte som Schumanns Discipel. Aanden,
Bestræbelsen var Schumannsk, derom vidner Musikens urolig-gærende,
romantisk-lidenskabsfyldte Karakter, derom vidner ydre
Omstændigheder som denne, at Brahms tænkte paa at udgive et af sine
Ungdomsværker som Blätter aus dem Tagebuche eines Musikers,
heraus-gegeben vom jungen Kreisler — den rene Schumann allerede i Titlen!
Ganske naturlig var det ogsaa, at den romantiske Tidsaand, saaledes
som den udtryktes hos den af Tysklands Ungdom forgudede Schumann,
maatte gribe det unge Musikersind, men disse Brahms’ første Værker
(Klaverkompositionerne) viser tillige gennem Molivvalg og
Udarbejdelse, hvorledes han alt da var opfyldt af Beethovens Storhed og
saa Forbilleder i dennes sidste opus (Sonaterne). Og da Brahms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
