Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mindre udprægede ungarske Toner, som Haydn og Schubert før
ham havde gjort det.
En, om man saa kan sige, tilbageskridende Udvikling undergik,
som vi har set det, Brahms’ Kunst; men med selve de musikalske
Udtryksmidler skete ikke stor Forandring i Tidernes og Værkernes
Forløb; allerede i hans tidlige opus mærker vi de Elementer, der er
ejendommelige for hans Stil: Melodiens Fordobling i Oktaver, og
dens Ledsagen af Tertser og Sexter, Trangen til at kontrapunktere
ofte paa den mest kunstfærdige Maade, Forkærligheden for
Variationsformen, for mægtige Orgelpunktvirkninger og ikke mindre for
rytmiske Forskydninger (derunder Kombineren af flere Taktarter), der
kan give Brahms’ Musik noget vist knortet og ikke let tilegneligt,
men ogsaa ofte dens Marv og muligt nok en stor Part af dens
Livskraft.
Udenfor Tyskland har Brahms’ Musik kun delvis haft Fremgang,
de blodrige impulsive Russere vil saaledes ikke modtage den — man
læse Tschaikowskys højst karakteristiske Dom i hans
Erinne-rungen — de klare, koncise Franskmænd staar uforstaaende overfor
den — atter og atter benævner deres Kritikere den „akademisk” Musik,
„Professor-Musik”. I Virkeligheden er Brahms’ Musik ogsaa ægte tysk
—- i sin brede Pathos, sin vage Sværmen, sit (nordtyske)
romantiske Dobbeltlys, sin brave Gemytlighed, ja i alle sine Fortrin og
Mangler.
En Vanskelighed vil Brahms’ Musik sagtens længe — maaske
stedse — overalt have at kæmpe imod: dens forholdsvis ringe
umiddelbare Tilegnelighed. Denne hidrører ikke væsentlig fra det tekniske
Arsenal, hvormed den møder op og kan skræmme den mindre
Kyndige, men meget mere derfra, at Brahms ikke altid er
umiddelbart rammende eller gribende i selve sin melodiske eller motiviske
Opfindelse, det er under Udviklingen af sine Motiver, at han — som
i Forbigaaende — siger sine fineste og skønneste Ting, aabner det
fulde Indblik i sin Sjælsstemning. Han kommer kun sin Tilhører
lidet imøde, men forlanger af ham et sympatetisk og opmærksomt
Følgeskab. Men dernæst er Brahms’ Musik — hvis Skønhedsværdi
og historiske Betydning er uomtvistelig — intim og „fornem”, fri
for al Poseren og opsigtvækkende, men til Gengæld rigtignok oftest
af en vis abstrakt Karakter og ikke mindst uden den Beethovenske
„verdensbesejrende” Humor. —
Ved Tidens Ugunst blev Anton Bruckner stillet op som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
