Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ført hans syvende Symfoni til hans store Henrykkelse, vidste han
ingen anden eller bedre Maade at takke dem end at sætte sig ved
Orgelet og udsynge sin Tak i en lang Improvisation. Kunsten var
for ham et helligt Kald. dens Udøvelse en Art Gudsdyrkelse.
Saaledes maatte der da blive noget eget gammeltestamentlig
Fig. 228. Karikatur-Silhuette af Hanslick og Bruckner.
profetisk ved Bruckners Kunst — og det ikke blot i de kirkelige,
men ogsaa i de profane, orkestrale Værker — men man tager fejl,
hvis man antager, at den derfor blev fremmed for vor Tid og
gammeldags. Herfra frelstes den ved det geniale Anlæg hos Bruckner
og derved, at han klogt og sikkert vidste at tilegne sig de evige
Værdier i de store Mestres Værker, i Beethovens, Schuberts og
Wag-ners. Saalidt som Brahrns .blev Bruckner derfor en Epigon; hvad
han tilegnede sig, sammensmeltede han med sit eget Naturel og
genfødte det saaledes. Hans Musik er afgjort moderne uden derfor at
være uklassisk — ti, som sagt, Bruckner nærede ikke den Ærgærrighed
at revolutionere Musiken, han var ingen Kampnatur.
Ikke med Urette har man sammenlignet Bruckners Symfonier
med Beethovens sidste Kvartetter — Lighedspunkter er ialtfald
tilstede i den højtspændte Fantasi og den ofte oversanselige Sværmen.
Men Bruckners Instrumentalmusik har dog en væsentlig anden
Karakter. Snart lægger man Mærke til, hvorledes han som den ægte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
