- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
814

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med Brahms og Bruckner er de „førende Aander" i moderne
tysk Instrumentalmusik nævnt — om end ingen af dem dannede
egentlig Skole — først i den meget yngre Rich. Strauss, der endnu
staar midt i sin Gærning og sagtens midt i sin Udvikling, møder
vi Repræsentanten for en anden (Lisztsk) Retning. Men ved Siden
af disse tre viser tysk Musikliv en næsten uoverskuelig Vrimmel af
mindre Aander, mindre enten ved deres Begavelse eller derved, at
de mere epigonagtigt følger Klassikerne eller Romantikerne, Wagner
eller Brahms, uden at naa op til selvstændig Betydning. At nævne
blot tilnærmelsesvis alle disse Komponister, af hvilke flere aldrig er
blevet kendt udenfor deres Hjemland, og hvis Tal derhos stadig øges,
kan der her ikke blive Tale om. Kun de Musikere skal omtales,
der paa en eller anden Maade har indtaget eller indtager en mere
fremskudt Plads.

Først da de lidt ældre, omtrentlig jævnaldrende med Brahms
og Bruckner:

Blandt disse slutter Friederich Kiel sig nærmest til den klassiske
Retning, der udgik fra Berliner-Musikakademiet, og som vel fandt sit mest
udprægede Udtryk i Eduard Grell (1800—86), en Komponist, der i den Grad
havde levet sig ind i længst forgangne Aarhundreders polyfone Stil, at han
efter-haanden kun skrev Vokalværker, hvori denne Stil efterlignedes (med megen
Kunstfærdighed forøvrig), medens han betragtede sine egne tidligere,
instrumentale Arbejder som Ungdomsforvildelser. Grell var en mægtig Mand i Berlins
Musikliv (Singakademies Dirigent, Domorganist, Medlem af Akademiet etc.) og
hans Indflydelse derpaa lod sig længe spore. — Kiel, der var født 1821 i
Rhin-provinsen, kom 1842 til Berlin og studerede der under Dehn. Siden blev han i
den preussiske Hovedstad og befæstede sin Stilling ved sit Mesterskab i
Kontrapunkt. Han blev Lærer ved “Hochschulen", Medlem af Akademiet og hans
Anseelse som Musiker var meget betydelig. Kiel var dog ingen doktrinær Musiker
og i hans Kompositioner, der vidner om hans sunde og ædle Begavelse, skruer
han sig ingenlunde unaturlig tilbage til Fortiden, tværtimod baade Beethoven,
Schubert og Schumann har været hans Ledere. Men i hele hans Holdning er
„Akademikeren" og „Klassikeren" særlig fremtrædende. Kiel har skrevet
kirkelige Korværker (bekendtest er det smukke og kunstfulde Requietn i As-dur og
Oratoriet Christus), desuden en Del klar og fint udarbejdet Kammermusik og
Klaverværker. Kiel døde 1885.

Sammen med Kiel kan nævnes Heinrich von Herzogenberg (1843—1900),
ligeledes en fin og fornem Kunstnerpersonlighed nærmest af klassisk Retning,
dog med kendelig Paavirkning fra Romantikerne, senere ogsaa fra Brahms, og
derhos ligesom Kiel en højtudviklet Tekniker. Herzogenberg blev Kiels
Efterfølger som Kompositionslærer ved Berliner Højskolen. Hans tidligere Værker var
mest instrumentale: Kammermusik og to betydelige Symfonier (c-moll ogB-dur)
efterhaanden vendte han sig mere til kirkelige Kompositioner (saaledes Requiem
og Die Geburt Ghristi)./ — Albert Becker (1834—99), fra 1891 Dirigent for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free