Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kirkelige Værker og Orgelkompositionerne — flere, der hæver sig højt ved
Indholdets Betydelighed og Udførelsens Fortræffelighed. — Ogsaa Friederich
Gernsheim (f. 1839) indtager forsaavidt en Særstilling, som han navnlig i sine
senere Kompositioner er væsentlig paavirket af Brahms; Gernsheims dygtige og
noble Musik — særlig hans Symfonier og Kammermusikværker — nævnes altid med
Ære af tysk Kritik, men er ikke synderlig spillet udenfor Tyskland. — En udpræget
Romantiker-Epigon er Franz v. Holstein (1828—78), der imidlertid mest blev
bekendt ved et Par Operaer og sine Sange, medens
der hos Ed. Lassen (f. 1830 i Kjøbenhavn1))
tillige spores Paavirkning af Liszt. Lassen, der
har virket som Kapelmester i Weimar, har
skrevet en Del Theatermusik, men hans lidt
sentimentale melodiøse Sange har vundet langt mere
Udbredelse. — Som udpræget Mendelssohnianer
kan her endnu nævnes Theodore Gouvy
(1822—90), der trods sin franske Afstamning maa
henregnes til de tyske Komponister og hvis
elskværdige Musik (Symfonier, Kammermusik,
„dramatiske Scener’) nød en — rigtignok
forbigaa-gaaende — Yndest.
I en sidste Gruppe omfatter vi nogle
Komponister, der hører sammen derved, at de helt
eller delvis vandt deres Ry paa Operaens
Om-raade, og for et Pars Vedkommende tillige derved,
at de i højere Grad end de nysnævnte staar
under den nytyske Skoles Indflydelse. Her møder
vi den talenlfulde, tidlig afdøde Herman Götz (1840—76) der i Der
Wider-spiinstigen Zähmung frembragte en fin og poetisk — men just ikke umiddelbart
virkningsrig — komisk Opera, sikkert et af de værdifuldeste Arbejder i denne
Kunstart, i hvilken det moderne Tyskland sjælden høstede Lavrbær, og som
desuden efterlod sig en smuk Symfoni (F-dur). Endvidere Ignaz Briill (f. 1846 i
Mähren, lever i Wien), der ikke besidder Götz’ medfødte Gaver, men som i et
heldigt Øjeblik fremkom med sin friske og elskværdige komiske Opera Das goldene
Kreuz (1875), hvis melodiøse og i gammel Stil sikkert afrundede Numre gjorde
den meget populær. Mange saa i denne Opera — der mærkværdig ogsaa kunde
bruges i Partikampen mod Wagner — Løfte om en ny Tid for det tyske Sangspil,
dog Briill mægtede øjensynlig ikke at indfri dette Løfte, hans senere Ting er
afgjort svagere Arbejder. — En langt interessantere Kunstner er Karl Goldmark
(f. 1830 i Ungarn, lever i Wien) en frodig Begavelse med en rig og fantasifuld
Opfindsomhed i Retning af musikalsk Farvepragt (instrumental og harmonisk)
— Ikke uden Grund kaldet en „Musikens Makart’. Særlig ligger Behandlingen
af exotiske Stoffer for hansÆvner og blandt hans videst kendte Ting er
Ouverturen Sakuntala og Operaen Die Konigin von Saba (1875). Af Goldmarks senere
Operaer har navnlig Das Heimchen am Herd (1896), en noget sentimental
Eftervirkning af Æventyroperaen Hans og Grete, vundet en Del Udbredelse.
Sammenligningen med Makart er imidlertid ogsaa forsaavidt træffende, som
Goldmark ialfald delvis nøjes med den bestikkende Overflade. Manglen af dybere
Indhold spores ikke mindst i hans Orkesterværker (to Symfonier, deraf bekendtest
J) L.s Fader va& Købmand, og danskfødt, men tog 1833 til Bruxelles og naturaliseredes der.
Fig. 230. Max Bruch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
