Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde givet, og et Forbilled hos Alex. Ritter — og ved fint og
kunstfuldt at indflette vidt sungne Børnemelodier i Musiken. At der i
Hånsel und Gretel findes en Del Sødladenhed, og at den jævnlig
anvendte Wagnerske Udarbejdelse (orkestralt og kontrapunktisk) staar
lovlig tungt til det barnlige Stof, har hidtil ikke skadet Operaens Held
synderlig. Senere Forsøg i
denne Retning er ikke
lykkedes Humperdinck {Die
sleben Geislein eller Die
Kö-nigskinder), derimod er hans
malende Maurische
Bhapsodie meget spillet. —
Hum-perdincks Elev S i egf ried
Wagner (f. 1869) synes
ogsaa at ville følge sin Faders
Anvisning paa at vælge Æventyr- og folkelige Stoffer. Hans
Operaer Der Bårenhåuter og Herzog Wildfang har ganske naturlig
vakt en vis Opsigt, men har ikke kunnet overtyde om Siegfried
Wagners selvstændige Ævner; han synes ikke at være kommet ud
over Efterligning og Ranalitet. — Som Humperdinck søgte til
Æventyret, har Wil lu Kienzl (f. 1857) søgt til Folkeskuespillet, og
navnlig hans scenisk og musikalsk virkningsfulde „Riihrstuck" Der
Evangelimann er gaaet over næsten alle tyske Scener og har mange
Steder holdt sig aarevis paa Repertoiret. Med sine andre mere
„dybsindige" Operaer, Urvasi, Heilmar der Narr (opr. 1892,
omarbejdet og genopført 1902) og Don Quichote har Kienzl
derimod kun haft ringe Held.
Fig. 237. E. Humperdincks Nodeskrift.
(Meddelt til nærv. Værk).
Det folkelige Stof fristede ogsaa Arnold Mendelssohn (f. 1855), hvis
Der Bärenhauter viste hans sunde Talent, medens Reznicek (f. 1861) slog
igennem med Donna Diana, en elegant, men noget overfladisk Lystspilopera, og
senere med den mere folkelige Till Uglspil. Paa dette Sted kan ogsaa
nævnes det Held, der en Tid fulgte Anton Urspruchs (f. 1840) komiske Opera
Das Unmöglichste von allen. Til de folkelige Opera-Komponister hører endvidere
Mænd som Franz Curti (1854—1898), der bl. a. skrev mindre, populære
Sangspil, og Heinrich Zöllner (f. 1854), en „Liederkranz“-Komponist med et
passende borgerlig-romantisk Tilsnit, der navnlig gjorde Lykke med Die versunkene
Glocke (1899).
En større anlagt og højere stræbende Komponist er August Bungert
(f. 1854), der, efter at have komponeret Kammermusik og (under Dronning
Carmen-Sylvas særlige Protektion) en Del Sange, 1896 traadte frem med
første Del af en stor Tetralogi Homerische Welt, hvortil Bungert selv havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
