- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
821

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skrevet (den lovlig tarvelige) Tekst. Af Tetralogien er hidtil opført Kirke,
Odysseus’ Hjemkomst og Nausikaa, uden at disse Afsnit har kunnet overbevise
Verden om, at den meget selvtillidsfulde Komponist er kaldet til at afløse Rich.
Wagner, medens de paa den anden Side beviste, at Bungert er en duelig og
og opfindsom Musiker, der vel ikke er synderlig original eller udsøgt fin, men
ihvertfald har Blik og Ævne for scenisk Virkning.

Som den sidste blandt disse moderne Operakomponister bliver Eugen d’Albert
(f. 1864) at nævne. D’Albert, alt i Kap.

XIII nævnet som en af Samtidens første
Klaverspillere: en udmærket Tekniker, men
ikke mindre følelsesfuld og forstaaende
Fortolker af Beethoven og Brahms, har i
Aarenes Løb stadig stræbt at vinde Ry som
Komponist.

Han har skrevet en Symfoni, nogle
Kvartetter og et Par Klaverkoncerter, men
£ar særlig bejlet til Operascenen. Nogen
udpræget Komponistpersonlighed har han
imidlertid ikke vist, og i sin rastløse Virksomhed
har han vel aabenbaret et betydeligt Talent,
men ogsaa, at han endnu er i Tvivl om,
hvilken Stil, hvilke Forbilleder han skal følge.

Man har da sporet baade Wagner og Brahms
T hans Musik. Af d’Alberts Operaer vakte
cfén første Der Rubin (1893), en fantastisk

Æventyropera, fuld af fin Lyrik, ikke ringe Opsigt, Ghismonda (1S95) staar
nærmest i Wagners Tegn (Tristan og Isolde), medens Die Abreise (en Akt, 1898),
hvormed d’Albert vistnok hidtil har haft størst Held, er en livfuld og indtagende
Lystspilopera, og Kain er et kraftigt, mørkt-lide’nskabeligt Sørgespil — ligeledes i

en Akt — og disse to
Operaer viser ret
kendelig Brahms’
Paavirk-ning. d’Alberts sidste
Opera er Der
Improvisator, der allerede paa
Grund af den uheldige
Tekst har haft
vanskelig ved at trænge
igen-nem.

Fig. 238. Eugen d’Albert.
(Meddelt til nærv. Værk.)





0 Det var naturlig,

Fig.239. E.d’Alberts Nodeskrift, formindsket (meddelt til nærv. Værk). ^ \\ UgtlCTS Kunst,

alt efterhaanden som

den mere og mere brød igennem Kritik og Smag og blev omtrent
eneherskende paa tyske Operascener, kunde skræmme Musikerne
fra at tage Kampen op paa dette Omraade. Mange vendte da
ganske Ryggen til dramatisk Musik eller lod det blive ved et enkelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free