Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vis Tilbeden paa Afstand eller galant Opvarten. Hedere Blod,
længselsfuldere Lyst til at føle den Tilbedte nær og vugge hende i sine
Arme banker der i C. M. v. Webers Aufforderung zum Tanze, men
Udtrykket er alligevel elegant, Elskeren optræder lidt lapset, men med
ridderligt Lapseri. Det er imidlertid nærmest fra Schuberts og Webers
Vals, at den moderne Wiener-Vals, den Lanner-Strauss’ske,
nedstammer, og ganske særlig blev Webers Aufforderung med den brede,
stærkt udvidede Valseform en virkelig „Opfordring" til nye Danse.
Den moderne Wienervals grundlagdes af Josef Lanner (1801—43). Meget
beskedent begyndte han med at spille sine selvkomponerede Danse (mest Valse,
men ogsaa Polkaer, Marscher og Kvadriller) i Forlystelseshaverne. De blev
udsatte for tre Instrumenter, af hvilke Violinen spilledes af Lanner. Hvor ringe
Wiens Kunstmusikere skattede Lanners Betydning, fremgaar deraf, at de endnu
i 1830 nægtede ham Optagelse i deres Samfund, „fordi han er ved
Danse-musiken". Lanners Valse karakteriserer den yngre Johan Strauss saaledes: Kom
og dans, jeg beder Jer derom. De har ikke dette senere typiske Strausske
Særpræg: Dans, jeg vil det! Naar jeg spiller op, kan I ikke andet! — De er beskednere
i Udstrækning, Indhold og Udstyrelse, skrevne for det daværende Wienske
Borgerpublikum, ikke for en Verdensby, endmindre for et Verdenspublikum. De er fine
og sarte, sentimentale og længselsfulde, — de skreves jo i Romantikens Dage. —
Lanners Trio udvidedes til Kvartet, da den unge Johann Strauss (1804—49).
der var Søn af Ejeren af et Danselokale og oprindelig sat i Bogbinderlære.
optoges deri som Bratschist, og snart blev Kvartetten til et helt lille Orkester
(Kapel) og Strauss Lanners Hjælpedirigent. Som saadan forsøgte han sig selv
som Komponist af Danse, og allerede med sine første Valse var han Dagens Helt
i det glade Wienerpublikum og kunde snart naa saavidt, at han dannede sig et
eget Orkester og skilte sig fra Lanner. I Forlystelsesanstalter som Mehlgrube,
Sperl og Volksgarten koncerterede nu de to Valsekomponister, og Kappestriden
var haard imellem dem, der personlig bevarede Venskabet ,fra den første Ungdom.
— Johann StraussLVals besad et myndigere Præg end Lanners blide Dans; han
var en despotisk og hæftig Natur, og selv i denne lille Form slaar den skabende
Personlighed os imøde gennem Værket. Men Tiden havde ogsaa forandret sig.
Romantiken var forbi, der var Realistik og Politik1) i Luften. Der var mere
forførende Kraft, mere Pikanteri og Dristighed, mere Feber i Blodet — men af den
gamle Følsomhed, af den blide Melankoli jævnsides den svulmende Livsglæde var
en storDel taget i Arv fra Forgængeren. Formen blev derhos udvidet og større
Vægt lagt paa Introduktion og Coda, paa Harmonik og Instrumentation. Med sit
ypperlig skolede Orkester — der forøvrig i Tidens Løb, da Johann Strauss’ Held
stadig tiltog, maatte deles i flere Kapeller — udførte Strauss ikke blot sine egne
Danse, men han bragte fortræffelige Opførelser af de lettest tilgængelige
Klassikere, og han foretog vidtstrakte Koncertrejser (til Paris, London m. m.). — Da
Strauss døde i en ret ung Alder, stod Sønnen Johann Strauss, der alt forinden
var optraadt som Dansekomponist, parat til at overtage Kapellet, og Wienerne
glemte hurtig Tabet af Faderen i Glæden over Sønnen. Johann Strauss den
*) Blandt den ældre Strauss’ Danse møder Titler som Freiheits Marsch, Studentenlegion-Marsch,
Schwarz-Roth-Gold-, og — Radetzky Marsch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
