Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Labitzky (1802—81), der virkede i Karlsbad, og Gungl, (1810—89), der
fremførte sine Danse i Berlin. Begge var de iøvrig Østrigere af Fødsel. — Blandt de
senere Dansekomponister maa Philip Fahrbacherne (Faderen 1815—85,
Sønnen f. 1843) nævnes som de talentfuldeste1).
I sine senere Aar vendte Johann Strauss sig mere og mere til Operetten, og
nogle af hans mest kendte Valse er først fremkomne i hans Operetter. Den
Wienske Operette havde sit naturlige Forbilled i det gamle borgerlige Sangspil
men fik i Tredsaarene en Tilsætning, der en Del forandrede dens Karakter, fra
den Ofienbacbske Operette. Denne Kombination finder vi hos Strauss’
nærmeste Forgænger, Franz v. Suppe (1820—95), der skrev en Række Operetter,
hvoraf mange som Die schöne Galathea, Fatinitza, Boccaccio gik Verden
rundt. Johann Strauss forstod med endnu mere Humor og rigere Stemning
og dramatisk Liv at skrive for Operettescenen, og han tilførte den, som
noget nyt, sin Vals; den blev en væsentlig Bestanddel af Musiken,
sammenknyttende store Ensemblescener. Med Operetter som Der Fledermaus, Der lustige
Krieg, Der Zigeunerbaron, Indigo, Waldmeister gjorde Strauss en exempelløs
Lykke. Ogsaa for Operettens Vedkommende betegner Strauss imidlertid en
Kulmination. Hverken Millöcker (1842—99) med Tiggerstudenten, Genée(1823—95)
med Søkadetten, Zeller (1842—98) med Der Obersteiger har naaet op mod
Strauss; ogsaa her har det banale, platte eller fersk-sentimentale afløst det
umiddelbare og originale.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>