- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
829

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Labitzky (1802—81), der virkede i Karlsbad, og Gungl, (1810—89), der
fremførte sine Danse i Berlin. Begge var de iøvrig Østrigere af Fødsel. — Blandt de
senere Dansekomponister maa Philip Fahrbacherne (Faderen 1815—85,
Sønnen f. 1843) nævnes som de talentfuldeste1).

I sine senere Aar vendte Johann Strauss sig mere og mere til Operetten, og
nogle af hans mest kendte Valse er først fremkomne i hans Operetter. Den
Wienske Operette havde sit naturlige Forbilled i det gamle borgerlige Sangspil
men fik i Tredsaarene en Tilsætning, der en Del forandrede dens Karakter, fra
den Ofienbacbske Operette. Denne Kombination finder vi hos Strauss’
nærmeste Forgænger, Franz v. Suppe (1820—95), der skrev en Række Operetter,
hvoraf mange som Die schöne Galathea, Fatinitza, Boccaccio gik Verden
rundt. Johann Strauss forstod med endnu mere Humor og rigere Stemning
og dramatisk Liv at skrive for Operettescenen, og han tilførte den, som
noget nyt, sin Vals; den blev en væsentlig Bestanddel af Musiken,
sammenknyttende store Ensemblescener. Med Operetter som Der Fledermaus, Der lustige
Krieg, Der Zigeunerbaron, Indigo, Waldmeister gjorde Strauss en exempelløs
Lykke. Ogsaa for Operettens Vedkommende betegner Strauss imidlertid en
Kulmination. Hverken Millöcker (1842—99) med Tiggerstudenten, Genée(1823—95)
med Søkadetten, Zeller (1842—98) med Der Obersteiger har naaet op mod
Strauss; ogsaa her har det banale, platte eller fersk-sentimentale afløst det
umiddelbare og originale.

* *

*



Rusland. Den russiske Musiks Historie frembyder adskillige
Lighedspunkter med den danske. Først sent — og ikke meget
adskilt i Tiden — udfolder de sig begge til Selvstændighed, og det er
da Folkevisernes Skat, hvortil begge Landes Kunstmusikere vender
sig. I Rusland som i Danmark er det de romantiske Bevægelser
i Litteraturen, der giver Stødet til en fri national Bevægelse i
Tonekunsten, og her som der er det Fond, som Folkevisemelodierne
byder frem, rigt og ejendommeligt. Imidlertid er der dog i den
russiske Folkemelodi ganske naturlig en Mangeartethed, som den
danske ikke kender, og alt fra Begyndelsen af har ikke blot de
egentlige Folkeviser, men ogsaa i høj Grad Dansene og delvis
Kirkemelodierne (af byzantisk Oprindelse) faaet Indflydelse paa
Kunst-musiken og derved Betydning for den nationale Udvikling deraf.

I det uhyre udstrakte russiske Rige er der selvfølgelig meget
store Modsætninger i Folkekarakter, Sæd og Skik, Klima og Natur.
Folkevisernes Indhold bliver da ligesaa afvexlende som deres
Melodier forskelligartede. Ved Sortehavets Kyster, i en svulmende frugtbar
Natur og et herlig mildt Klima føler og lever man anderledes,

•) Udenfor Tyskland vistnok særlig Franskmændene O. Métra og Louis Ganne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0859.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free