Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synger og digter derfor anderledes end i Arkangelsks Tundraer, hvor
Solen kun skinner kort og med ringe Styrke, og man med Møje
aftvinger Jorden det fornødne til Livets Ophold. Men det slaviske
Særpræg gaar gennem alle disse Stammer, det er Mennesker, der af
Naturen er rigt musikbegavede, hvis Glæde og Livsnydelse kan give
sig vildt og voldsomt Udslag, men som dog i deres
Grundejendommelighed er tungsindige, indadvendte og melankolske. Det er derhos
Mennesker, der politisk føler sig stærkt sammenknyttede og afsondrede fra
det øvrige Evropa. Saaledes har den russiske Folkevise kunnet
opstaa i al sin Ejendommelighed med sin Rigdom paa Varieteter
og med sin dystre Mollstemning, ofte selv hvor Tekst, Rytme og
Tempo peger mod Lystighed — og den har kunnet bevare sig
uforandret, indtil Kunstmusiken opdagede og udnyttede den. —
Som G. Cui1) bemærker, er det langtfra sjældent at træffe Folkeviser, hvor
Melodien veksler mellem Dur og Moll, og øjensynlig er Melodierne som Regel
grundede paa et andet Tonesystem end vort moderne, nemlig paa de gamle
Kirketonearter. En Egenhed ved den russiske Folkevise er dens rytmiske Frihed
— i samme Sang skifter Rytme og Taktart mange Gange, og man støder paa
sjældne Taktarter som femdelt og syvdelt Takt. Rimeligvis ligger heri
en Stræben efter at indordne Melodien under Tekstens Prosodi. En anden
Egenhed er det, at Visen og navnlig Dansen ofte bestaar af et ganske kort og i
og for sig monotont Motiv, der da gentages atter og atter eller varieres frit.
De russiske Folkeviser kan inddeles i Rundsange, Kor benyttede paa Festdage
og ledsagede af Dans, Sange ved festlig Lejlighed (Epithalamier f. Ex.),
Gade-viser, burleske Kor, Bit riak- Sange (Baaddragerens Sange) og endelig, som
Modsætning til dfsse fortrinsvis koriske Sange, Melodier for enkelt Stemme til Visetekster
af fortællende eller lyrisk Indhold. Hertil akkompagneredes paa et primitivt
Strengeinstrument — Balalaika — medens Korsangen i Reglen var uden
Ledsagelse. De ældste Samlinger af russiske Folkeviser stammer fra 1791 og udgaves
af Pratch (i Prag), fra denne nu forældede Samling har Beethoven laant
Motiverne til sine Kvartetter op. 59. Værdifulde Samlinger findes fra de senere
Aartier saaledes ved Balakirew (1866, dog kun omfattende 40 Melodier) og
ved Rimsky-Korsakow. —
Allerede i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede begyndte de russiske
Eneherskere at interessere sig for Musik og da navnlig for Operamusik. Som overalt
i Evropa blev det den italienske Opera, der indkaldt af Regenterne kom til at
beherske Musiklivet i Rusland. Den først indkaldte Italiener var Francesco
Araja (1700—c. 1770), en da meget yndet Operakomponist, der virkede i St.
Petersborg fra 1735—59. Han skrev Musik til den første russiske Opera Cephale
og Procris (1755), men saaledes at forstaa, at Araja komponerede den russiske
skrevne Tekst paa Italienermanér med en ganske udvendig Benyttelse af nogle
russiske Melodier. Dog, Interessen for national Opera var vakt, og Kejserinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
