Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sm etan a studerede i Prag, men ved Siden af eller forud for Studierne
gik allerede tidlig en helt sværmerisk Musikdyrkelse. I 1842 opgav han da
Videnskaberne for at søge de musiktheoretiske Kundskaber, som han hidtil haardt
havde savnet. Fra den truende Nød frelstes han ved Ansættelsen som
Musiklærer hos Grev Thun. — Da Smetana havde fuldendt Studierne, oprettede han
en Musikskole. Alt forinden 1848) havde han debuteret som Komponist med seks
Klaverstykker. tilegnede Liszt, for hvem Smetana nærede stor Beundring og til
hvem han snart traadte i et inderligt Venskabsforhold. Smetanas første
Orkesterværk Fest-Ouverture stammer fra 1849; det første større Kammermusikværk
Trio i g-moll fra 1855 og skreves under Indtryk af hans lille Datters Død.
For at vinde Frihed fra Lærergærningen og de mange Lejlighedspligter i Prag
brød Smetana 1856 op fra Bøhmen og drog — efter Klaverspilleren Dreyschoks
Baad — til Gøteborg. Her blev han vel snart valgt til Leder af Harmoniska
Sällskapet, men der levnedes ham dog Tid nok til en Kompositionsvirksomhed,
der omfattede større Værker som de symfoniske Digtninge Richard 111,
Wallen-steins Leier og Hakon Jarl1) (1861). Sidstnævnte Aar opgav Smetana sin Stilling i
Gøteborg, væsentlig fordi Planerne om et bøhmisk Theater i Prag lokkede ham
tilbage. Skønt Smetana ikke modtoges i sit Fødeland, saaledes som han havde
haabet det, slog han sig dog for bestandig ned der og fra dette Tidspunkt
daterer sig Smelanas bevidste nationale Stræben. 1866 overdroges det ham at
lede den bøhmiske Opera, en Stilling, hvortil han efter den store Lykke,
Operaerne Brandenburgerne i Bøhmen og navnlig Den solgte Brud (1866) havde gjort,
var selvskreven. Den solgte Brud (Prodana nevesta) er endnu Bøhmernes
Nationalopera: Et lykkeligt Greb ud af Folkelivet, en simpel Landsbyhistorie, hvis
Sandsynlighed ikke er alttor stör. men hvori Motiverne er ægte bøhmiske, og dertil
en Musik, der lyser af Varme og Friskhed, som maler Skikkelserne klart og
enkelt, snart med Lune og Humor, snart med sart Medfølelse, og som optager
Folkevisemotiver og bringer henrivende Kunstbearbejdelser af Folkedansene. Den
solgte Brud blev ikke et saa stort anlagt og betydende Værk som Livet for
Czaren — del henvendte sig jo heller ikke til de mange Millioner — men det
f>lev~ét ægte nationalt Lystspil, hvori en begejstret Patriot, en fin og elskværdig
Personlighed og en fuldendt Kunstner aabenbarer sig — et Værk, der straaler af
sund Musik og hvori nationalt Præg og Farve helt igennem erkendelig,
meningen-sinde paatrængende. — 1871 naaede Operaen til St. Petersborg; men først 1892
(ved Theater- og Musikudstillingen i Wien) vaktes der en mere almindelig
Interesse for den, og siden er Den solgte Brud opført med stort Held paa ikke faa
fremmede Scener. — I sit følgende Arbejde Dalibor (en Opera i stor Stil) følger
Smetana Wagnerske Principer uden dog at skrive i Wagnersk Stil, han tilegner
sig den musikdramatiske Idé. det symfoniske Orkester og delvis Ledemotivet,
men det musikalske Udtryk forbliver hans eget saavel som Anvendelsen af
bøhmiske Motiver. Alligevel havde Smetana en haard Strid at bestaa, idet han nu
fra visse konservative Hold bekrigedes som „Wagnerianer“ og tyskvenlig; men
han lod sig ikke anfægte heraf og skrev sin næste Opera Libusa — en national
Festopera — i samme Stil. Smetanas senere Operaer er nærmest Lyslspiloperaer,
3 Om dette Værks Oprindelse skriver Smetana: Den tyske (!) Digter Oehlenschlägers Tragedie
Hakon Jarl er meget effektfuld. Jeg saa selv hvert Aar denne Tragedie opføre i Sverrig,
Danmark eller Tyskland og kan forsikre, at det Indtryk, den gjorde paa mig, var saa
mægtigt, at jeg vilde fremstille dette Sørgespils Handling i en symfonisk Digtning som Gave
til Nordlandenes Publikum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
