Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af hvilke Klisset (Hubieka, 1876) med Held er opført i Tyskland og betragtes
som Smetanas mest poetiske og finest udarbejdede Opera — Men foruden Operaer
skrev Smetana en Række Orkesterværker saaledes Prager Karneval og
.Nationaldanse, men først og fremmest en Cyklus symfoniske Digtninge Mit Fædreland
(Må Vlast), en musikalsk Lovprisning af Bøhmens Land med brede, poesifulde
og farverige Skildringer fra Natur, Sagn og Historie. — Størstedelen af dette
Partitur havde Sinetana skrevet „i fuldstændig Døvhed”. Denne Ulykke overgik
ham i Halv/jerdsaarene, men ligesaa
lidt som Beethoven — han er blevet
benævnt „den bøhmiske Beethoven” —
opgav han sin Kompositionsgærning, ja,
selve Tabet af Hørelsen inspirerede ham
til et ejendommeligt og indholdsrigt
Arbejde: Aus meinem Leben, en
Strygekvartet, hvori en gribende Skildring af
Komponistens Lidelse og Sjælstilstand
efterhaanden viger for en stolt og frigjort
Glæde over det elskede musikrige
Fædreland. — Efterhaanden nedbrødes
Smetanas Nervesystem ganske og han døde
i en Sindssygeanstalt ved Prag (1884).
Smetana har som Giinka stærkt
paavirket sit Fødelands Kunstmusik, men
nogen egentlig Skole har han ikke
dannet. Af de senere bøhmiske Komponister
gik den talentfulde Eduard
Napraw-nik (f. 1839) tidlig til St. Petersborg,
hvor han (1869) blev Operakapelmester
og i sine Kompositioner (Operaer, sym- Fig. 260. Anton Dworak.
fonisk Digtning, Kammermusik)
nærmest sluttede sig til den ung-russi^te Skole, medens ZdenkoFibich (1859—1900)
vel skattedes i Prag som en betydelig Musikbegavelse og ihærdig arbejdende
Kunstner, men var en urolig og uklar Aand uden Selvtugt og derhos under altfor
direkte Paavirkning af moderne tysk Musik (Liszt).
Derimod bringer Anton Dworak (f. 1841) i mange af sine bedste Værker
Smetana i Erindring; ogsaa i ham lever et ægte bøhmisk Musikernaturel, gærne
griber han til sit Hjemlands Folkemusik og omplanter i sine Symfonier og sin
Kammermusik dets vemodige .Dumka*er eller vilde Danse f.Furiantej”). Men
Dwo-raks Frembringelser tilsattes i Tidens Løb med en ikke ringe Del kosmopolitisk
— han var saa lykkelig ret tidlig at kunne skrive for et Verdens-Publikum,
hvad Smetana aldrig havde kunnet drømme om. — Dworak var Søn af en
Landsby-Gæstgiver og skulde i Slagterlære, men flygtede til Prag og blev der
Bratschist ved det nyoprettede Nationaltbeater (under Smetana). Som
Komponist vakte han sine Landsmænds Opmærksomhed ved en 1873 opført Hymne
for Kor og Orkester, og Aaret efter endnu mere ved Operaen Bonden og
Kulsvieren, men den øvrige Musikverdens Deltagelse for ham fremkaldte Johannes
Brabms, der anbefalede ham til Forlæggeren Simrock, som udgav de
Slaviske Danse (for firhd. Klaver). Disse gjorde først Dworaks Navn almindelig
bekendt. "Den overordentlig produktive Komponist skrev nu en lang Række Værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
