- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
858

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og Arthur Niggli (f. 1843), der begge vandt et vist Navn som Musikforfattere), er der
nu fra Schweiz udgaaet flere Musikere, der har vundet mere almindelig
Anerkendelse. Saaledes Friedrich Hegar (f. 1841), der uddannet som Violinist
i Leipzig nu er Direktør for Zurichs Musikskole og Hovedet for denne Landsdels
Musikliv. Hegar har komponeret virkningsfulde Mandskor, og hans Oratorium
Jlanasse og en Violinkoncert spilles ogsaa udenfor Schweiz. En endnu større
Udbredelse har den 1852 fødte Hans Hubers Værker fundet. Huber, ligeledes
Elev af Leipziger-Konservatoriet, leder Basels Musikskole; han er en frugtbar og
som det synes begavet Komponist, hvis Boecklin-Symfonie i de sidste Aar er
opført mange Steder med Held. — Det franske Schweiz kan ihvertfald opvise en
sig almindeligere kendt Komponist: Jacques Dalcroze, der oprindelig indførte
med sine franske Børnesange, men senere har faaet et øget og mere holdbart Ry
bl.a. ved sin virkningsfulde Violinkoncert. Blandt Schweiz’ yngre Musikernavne skal
her kun nævnes Joseph Lauber, Gustave Doret og den ganske unge Ernest
Bloch og blandt de udøvende Kunstnere den fortræffelige Klaverspiller Willy
Rehberg (ligesom Henri Marteau jfr. pag. 678) Professor ved Genfs
Konservatorium. * +

*



Holland og Belgien. Det musikalske Verdensherredømme, som
Nederlandene sad inde med i det 15. og 16. Aarhundrede, har de
ingensinde erobret tilbage, ja de synes end ikke at have stræbt derefter.
Med tyske og franske Musikere har Nederlænderne hjulpet sig som
bedst, og det er atter her først de sidste Aartier, der har bragt
enkelte Musikere, hvis Navne og Værker blev kendt udenfor
Hjemlandet. Medens Belgien imidlertid kan paavise en national — flamsk —
Bevægelse, hvis Ejendommelighed i musikalsk Henseende dog
vistnok ikke er fremtrædende, har Hollands Musikere i det Hele
fulgt et ganske kosmopolitisk Spor. Den tyske Romantik, nærmere
udtrykt Mendelssohns Retning, indførtes af Jean Verhulst (1816
—1891), Hollands Bennet, der skrev klart og sikkert, men uden
personligt Præg Symfonier, Kammermusik og Korværker og længe
betragtedes som Nederlandenes musikalske Førstemand. Senere har
vel nok Amsterdamer-Musikeren Richard Hol (f. 1825) gjort ham
Rangen stridig, men dennes Værker kendes næppe udenfor Holland.
Jacques Hårtog (f. 1837) nævnes undertiden, men mere i sin
Egenskab af Musikforfatter, hvorimod Jules ten Brink (1838—89)
er blevet bekendt ved en Violinkoncert og en i Paris opført Opera;
Julius Røntgen nyder et betydeligt Ry i Skandinavien og
Nordtyskland som mønsterværdig Klaverspiller og intelligent Komponist,
og Brødrene Samuel og Daniel de Lange er kendte, den første som
Orgelvirtuos og -Komponist (han virker forøvrig i Tyskland), den
anden som Leder af et a-captpellu-Kor, hvormed han paa Kunstrejser
har opført gapimel-nederlandsk Musik. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0888.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free