Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mænd som Forkel, Burney og Hawkins, Reichardt og
Thi-baut. Men det nittende Aarhundrede tog Arbejdet op langt mere
omfattende, systematisk og videnskabeligt.
Naar man overser Rækken af det forrige og dette Aarhundredes
Musikforfattere, hvoriblandt saa mange fremragende findes, er det
paafaldende, at kun ganske faa deraf er Musikere af Fag — det
er Jurister som Winterfeld, Jahn, Ambros, Bitter,
Hans-lick, Filologer som Westphal, O. Fleischer, P. Spitta og
Glasenapp, Gejstlige som Baini og Haberl, der i dyb
Kærlighed til og Forstaaelse af Tonekunsten hver har gjort sit
betydningsfulde Arbejde. Dette er forstaaelig, ti de egentlige Fagmusikere
vil i Reglen savne den særlige Evne til historisk, æstetisk og
filologisk Forskning, som det her beror paa, de vil sjælden vedSiden af
deres skabende eller genskabende Gærning have Tid og Samling til
dette betydelige og tidt utaknemmelige eller dog taalmodprøvende
Arbejde. Ofte savner de ogsaa Fremstillingsævnen, Vanen til at
bevæge sig litterært og ikke helt sjælden den rolige,
historisk-upar-tiske Afvejning. Imidlertid vil den historiske og æstetiske Forskning,
jo mere Jord den faar ryddet, jo mere den faar klaret, komme til
at tiltrænge mere og mere Samarbejdet med Fagmusikerne, og det
vilde være ønskeligt, at dette, der alt er begyndt — ved de store
Klassikerudgaver f. Eks. — i stigende Grad maatte komme i Stand. Og
dernæst maa det ikke overses, hvad ikke altid tilbørlig fremhæves,
at just de betydeligste Musikere har haft Trang og Ævne til at
fremsætte deres kunstneriske Anskuelser og Syn paa Udviklingen i
Skrifter, hvis Enkeltheder maaske ikke altid kan staa for en
historisk Kritik, men som utvivlsomt har haft den største — direkte
eller indirekte — Indflydelse ikke blot paa det store Musikpublikum
men ogsaa paa Musikforfatternes Kunstbetragtning, saadanne Mænd
er først Rich. Wagner, næst ham Rob. Schumann og Hector
Berlioz, og efter dem Musikere som Weber, Liszt, Btilow o. fl.
Her kan der ikke blive Tale om en nærmere Paapegen af de enkelte
Musik-forff.s Gærning og Betydning. Hele Bøger kunde skrives om den
musikvidenskabelige Forsknings Historie1) og Resultater til de forskellige Tider, for
Musik-æsthetikens Vedkommende er dette mere end en Gang gjort, senest af Poul
Moos i hans 1902 udgivne: Moderne Musikästhetik in Deutschland2). Vi faar
her indskrænke os til at meddele Navnene paa de betydeligste Skribenter og deres *)
*) Se f. Eks. Riemann: Geschichte der Musiktheori etc.
2) Jfr. ogsaa Ehrlich: Die Musikästhetik in ihrer Entwickélung etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
