Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mest betydende Værker og vil for Oversigtens Skyld skælne mellem dem, der
har beskæftiget sig med almindelige musikhistoriske Studier eller med en særlig
Periode og Kunstart og dem, der navnlig helligede sig det biografiske Felt, og
endelig dem. der specielt tog Æsthetiken under Behandling — hvorved straks
bemærkes, at ikke faa Forff. ganske naturlig førtes fra en Art Studier til en eller
flere andre.
Den første Gruppe beskæftigede sig fra Begyndelsen af navnlig med
Specialstudier af græsk og middelalderlig Musik. Friederich Bellermann og Karl
F ortlage skabte det videnskabelige
Grundlag for Opfattelsen af Grækernes
Musik, og dem fulgte Bud. Westphal
(1826—92). Over Middelalderens Musik
kastedes Lys af Heinrich Bellermann
(f. 1832) og Gustav Jacobsthal (f.
1845), der skrev om Mensuralnoderne og
Takttegn i det 15. og 16. Aarb., af Karl
Proske ogSiegfried Dehn, der udgav
Samlinger af hin Musik, af Karl v.
Winter feid, der skrev om Palestrina,
Ga-brieli og om Evangelisk Kirkesang,
endvidere afKiesewetter (om hine Tiders
verdslige Musik) og af Franskmændene
Theodore Nisard (egentlig Normand),
d’Ortigue samt Anselm Schubiger,
der omtrent samtidig begyndte
Granskningen af Neumerne.
Efterhaanden som alle disse Studier
foretoges, blev Jorden oppløjet og beredt
for det almindeligere Arbejde: en
sammenhængende Fremstilling af Musikens
Historie. Dette Arbejde paatog sig Au g.
Wilh. Ambros (1816—76), en af
Musikhistoriens Førstemænd, oprindelig Sagfører i Prag, dernæst Musikprofessor
sammesteds, senere Embedsmand i Justitsministeriet i Wien og Lærer ved
Konservatoriet, forøvrig selv flittig Komponist. Ambros udgav 1862—68 de tre første
Bind af Geschichte der Musik, men naaede heri kun til Aar 1600, fjærde Bind
udgaves af Nottebohm efter Ambros’Skitse og et femte Bind (Eksempelsamling)
fulgte ved Otto Kåde. At senere Aartiers Undersøgelser og Kritik ikke har ladet
Ambros’ Værk helt uantastet, forringer ikke dets grundlæggende Betydning. — Det
samme kunde siges om et andet stort Samlingsværk, der var gaaet forud for
Ambros’, nemlig F. de Fétis’ (1784—1871). Biographie universelle des musiciens
ogsaa et af Musikhistoriens Hovedværker, hvori dog personlig Velvilje og Uvilje
undertiden er altfor kendelig og det historiske undertiden behandlet med større
Selvtillid end Tilforladelighed. Fétis, der var Direktør for Konservatoriet i
Bruxelles, var en mægtig Autoritet i sin Tids Musikliv, en rastløs men ikke altid
grundig Forsker, der i sine Velmagtsdage ikke taalte nogen Kritik og f. Eks. aldrig
kunde glemme Kiesewetter af, at denne havde besejret ham i en historisk
Væddestrid (om nederlandsk Musik). Sit overordentlig bredt anlagte
Alderdomsværk: Histoire générale de la musique (1869—76) naaede Fétis kun at føre til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
