Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu ikke kommen til Klarhed over, men allerede i Slutningen af
det 16de Aarhundrede lader det til, at andre, udenlandske Danse —
uden Sang — er kommet paa Mode; i Per Brahes Visebog findes
flere saadanne. Under sit franske Navn — branle — har den
gamle svenske Ringdans dog vist holdt sig gennem hele det
17de Aarhundrede.0
Det gik med de dengang og senere importerede udenlandske
Danse ganske paa samme Maade som med Renæssancens Dragter.
Disse bares først af de Fornemme, trængte siden efterhaanden ned
til det lavere Folk og existerer delvis endnu den Dag i Dag, mere
eller mindre originalt omdannede, under Navn af „Nationaldragter".
Den fra Frankrig i det 17de Aarhundrede importerede Menuet var
for hundrede Aar siden maaske ligesaa meget Folkedans som
Pol-ska’en; i det mindste nævnes den første næsten ligesaa ofte som den
sidste i Bellmans Skildringer af Kroballerne i Stockholm. Men
heller ikke Polska’en var oprindelig svensk og indførtes fra Polen i
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, da den optræder i
Tabulatur-bøgerne under Navn af polonessa, d. v. s. Polonæse. Valsen kom
til Sverrig fra Tyskland i Slutningen af det 18de Aarhundrede (den
nævnes aldrig i Bellmans Skrifter, men derimod i Fru
Lenn-grens), Polkaen indførtes i 1840’erne o. s. v. Alle dansedes først
paa de Fornemmes Baller og banede sig derfra Vej til Folkets.
Af Instrumenter omtales i Historien allertidligst Harpe, siden Pibe, Gige,
Fedel, Sækkepibe og Nøgleharpe, endnu senere Tromme, Skalmeje, Trompet,
Psalterium, Klavikord og Lut, den sidste særlig dyrket af Vasakongerne — der
skal allerede have været Orgler i Sverrig i det 12te Aarhundrede. I
Særdeleshed synes Nøgleharpe at have været et i Sverrig mer end andetsteds yndet
Folkeinstrument. I Tyskland omtales „Sehlusselfiedel" første Gang af Agricola
1529, og til Sverrig skal dette Instrument ifølge K. P. Leffler være kommet
henimod Slutningen af samme Aarhundrede, — hertil er imidlertid at bemærke,
at blandt de i Häfverö Kirke afbildede musicerende Engle findes der en, som
ser ud til at spille paa en Nøgleharpe, men den er mere klodset end den hos
Agricola aftegnede og ligner den ikke meget af Udseende. Endnu i det 18de
Aarhundrede var Nøgleharpen almindelig ude paa Landet, senere fortrængtes
den efterhaanden af Violinen til et Par Distrikter i Upland. De Instrumenter,
som i den senere Tid har bidraget mest til at ødelægge Folkemusiken, er
Lirekassen og Trækharmonikaen, der importeredes, den første i Begyndelsen,
dén’sTdsté omkring Midten af det 19de Aarhundrede.
Ved Siden af den folkelige Ballade herskede i Middelalderen
den mere lærde Kirkemusik, som naturligvis var kommen fra
Udlandet sammen med Kristendommen, skønt opbevarede Sequenzer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
