- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
885

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Noget mere livlig end paa
Operaens Omraade har den
svenske Produktion været paa
Instrumentalmusikens. Strygekvartetter skreves allerede i det 18de
Aarhundrede af Wikmansson
(1753—1800). De berømteste
Symfonikere blev Franz
Ber-wald (1796—1868) og
Norman (1831—85). Symfonier i
klassisk Stil skreves af
Ruben-son (1826—1901), Dente (f.

1838), Byström (f. 1821) samt
med noget mere moderne
Tendens af Andersen (f. 1845) og
Alfvén (f. 1872).
Programsymfonien er hovedsagelig bleven
dyrket af Hallén. For Violin
komponerede Aulin (f. 1866), Beckman (f. 1866), Valentin
(f. 1853), Liljefors (f. 1871) og flere af de før nævnte, for Orgel
G. Mankeli (1812—80), Heintze (1849—95), G. Hägg (f. 1867),
for Klaver de fleste nu og før nævnte samt J. A. Hägg (f. 1850),
Lundberg (f. 1863), Brinck (f. 1858), R. Andersson (f. 1851),
J. Lindegren (f. 1842), Rendahl (f. 1848) o. s. v.

Vi har allerede omtalt Franz Berwald som Komponist til
EstreUa di Soria. Hans egentlige Storhed ligger i
Instrumentalmusiken, selv om han ogsaa har komponeret meget omtalte
Kantater (Gustav Adolf ved Liitzen m. fl.). Hans Erindring om de
norske Fjælde er vel blandt de første Orkesterværker, som har optaget
nordisk Folketone, og hans Elverleg er for den Tid forbavsende
moderne i Instrumentationen. Endnu mere individuel er han i sine
Symfonier (først og fremmest den i G-Moll) og sin Kammermusik
med eller uden Klaver, hvor en selvstændig Fantasi forener sig med
en Beherskelse af Formen, som næsten er ufattelig, eftersom man
ikke ved noget om, at han har lært af nogen, undtagen Violinspil
af Du Puy. Han virkede paa forskellige Omraader, snart var han
ansat i Hofkapellet, snart oprettede han et ortopædisk Institut i
Berlin, snart forestod han Sandø Glasværk, og tilsidst blev han
Konservatorielærer i Stockholm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0915.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free