Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De her nævnte Værker beskæftiger sig for den ganske overvejende Del med
Folkedigtningen og lader Folkemusiken træde helt i Baggrunden. Landet
havde imidlertid paa det sidstnævnte Omraade en Kraft, som havde Ævne og
Vilje til ogsaa at give Musiken dens retmæssige Plads i Højsædet. Denne Mand
var den rigt begavede Kirkemusiker Ludvig Mathias Lindeman1). Han
leverede Melodibilag til Landstads Samling og til de senere Bearbejdelser af
Jørgen Moes Samling, idet han fra 1848 var begyndt at foretage Rejser rundt
om i Landet for at indsamle Folkemusik. Resultatet af dette Arbejde foreligger
i hans monumentale Værk „Ældre og
nyere norske Fjældmelodier“ for Piano
med underlagt Tekst. Denne Samling
omfatter i et Antal af omkring 1000
Viser, Melodier, Danse og Salmer den
største Del af, hvad der for Tiden er
bevaret af norsk Folkemusik. Andre
mindre Samlinger og Bearbejdelser
foreligger fra samme Haand.
Arbejdet til Indsamling er forresten
endnu ikke helt afsluttet, idet en af
Norges yngre Komponister, Catharinus
Elling siden 1898 med offentligt
Stipendium har foretaget flere
Studierejser og gjort en betydelig og
værdifuld Efterhøst.
I stor Taknemlighedsgæld staar
Norge ogsaa til den danske Professor
A. P. Berggreen, som i andet Bind
af sit fortræffelige Værk „Folkesange og
Melodier“ har leveret en meget
righoldig Samling af norsk Folkemusik.
Den Musik, hvorom her er Tale,
er enten udgaaet fra Folket selv eller er bleven optaget af Folket og har i
Aarenes Løb blandet sig med dets Blod. Den har gennem umindelige Tider
gaaet fra Mund til Mund og er derfor helt forskellig fra den folkelige Døgnmusik,
som synges i Dag og i Morgen er glemt. Den er ogsaa i sit Væsen forskellig
fra de saakaldte Nationalsange, af hvilke Norge ligesom andre Lande har en
lang Række. I tidligere Tider var Æren delt mellem højtstemte Sange som
Christian Bioms „Sønner af Norge.“, kaldet den „kronede” Nationalsang, fordi
baade Melodien og Digteren H. A. Bjerregaards Tekst var prisbelønnede, „Hvor
herligt er mit Fødelandu og „Mens Nordhavet bruser", begge af L. M. Ibsen,
og endog Franskmanden A. Getrys „For Norge, Kæmpers Fødeland11,1). Fra
Sextiaarene kom Rikard Nordraaks „Ja, vi elsker dette Landet“ med Tekst
af Bjørnstjerne Bjørnson til Magten, og den er nu Landets officielle Nationalsang.
Men ved Siden af den har Christian Sindings „Vi vil os et Land", og
Johan Selmers „Norge, Norge“ med Tekst af Bjørnson, vundet stærk Anklang
i de videste Kredse.
Sange af den Art som de her nævnte er nærmest af politisk Natur, og *)
*) Se nærmere i næste Afsnit.
2) Denne, hvis Tekst er af Digteren Johan Nordahl Brun, var Landets første Nationalsang (1771).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
