Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var Ridder af St. Olafs Orden. Hans Bronzebuste staar opstillet i
en liden Lund i Christiania.
Hans nærmeste Arvtager var Rikard Nordraak, der var
en af de mest talentfulde og lovende Tonekunstnere TNorge i den
nyere Tid. Hans Liv blev imidlertid sørgelig kort. Han var født
i 1842 og døde allerede 1866 i Berlin, næppe 24 Aar gammel. Hans
djærve, originale Synsmaade, højt udviklede kunstneriske Interesser,
brændende Virkelyst og stærke nationale Følelse vilde utvivlsomt
have gjort ham til en af de musikalske Foregangsmænd i Landet. Nu
fik han i sine faa Virkeaar ikke Lejlighed til at skabe mange Værker:
Musik til Fætteren Bjørnsons Dramaer „Maria Stuart“ og „Sigurd
Slembe” samt nogle Hæfter Sange og Klaverstykker. Af den store
Almenhed er Nordraak mest bekendt ved Musiken til den officielle
norske Nationalsang Ja, vi elsker dette Landet. Han var Bindeleddet
mellem Kjerulf og sin trofaste Ven Grieg, og den betydelige
Indflydelse, han efter det første Møde i København i 1863 har havt
paa denne, har Grieg altid selv været den første til at erkende.
Grieg er saaledes i Virkeligheden nærmeste Arvtager efter Nordraak og
skulde haft sin Plads i Forbindelse med ham, men for ikke at komme helt bort
fra de ovenfor nævnte Abonnementskoncerter, maa Kjerulfs Medhjælper ved disses
Stiftelse Johan Gottfried Gonradi (1820—97) først omtales med nogle Ord.
Han har gjort sig meget fortjent af Musiklivet, idet han fra 1848 til 1853 rejste
rundt i Landet for at vække den musikalske Sans, og herunder stiftede han
flere musikalske Foreninger i Provinsen. Før Abonnementskoncerternes
Paa-begyndelse var han en kort Tid Musikdirektør ved et nyt norsk Teater, som
blev oprettet i Christiania i Femtiaarene. Senere virkede han væsentlig som
Lærer og Leder af forskellige Sangforeninger. Han har komponeret Musik til
Digteren Christian Monsens Drama „Gudbrandsdølerne” med Motiv fra Skottertoget
og andre, spredte Ting, deriblandt enkelte Mandskor. Han har ogsaa skrevet en
meget fortjenstfuld Oversigt over den norske Musiks Historie (1878). Hans
Abonnementskoncerter var meget dygtigt arrangerede og ledede, men maatte efter et
Par Aars Forløb stanse paa Grund af Kjerulfs tiltagende Sygelighed. Det
philhar-moniske Selskab bestod derimod fremdeles og fik i Begyndelsen af Sextiaarene
Otto Winter-Hjelm som Leder i Stedet for Arnold, men i 1867 opløstes ogsaa dette
Selskab, og paa dets Ruiner dannedes i 1871 det Selskab, der for Tiden nogetnær
er den eneste faste offentlige Koncertforening i Christiania, Musikforeningen.
I Midten af Syttiaarene traadte en Del Kunstnere sammen til Afholdelse af
regelmæssige Triosoireer for Kammermusik og disse afløstes faa Aar efter af de
saakaldte Kammermusiksoireer. der afholdtes under Ledelse af del højt ansete
Firma Brødrene Hals — Banebryderne paa Pianofabrikationens Omraade i
Norge — og under Medvirkning af de bedste Kræfter. Men da den medvirkende
Kunstnerkvartet for Strygeinstrumenter for nogle Aar tilbage opløstes ved
Dødsfald, stansede disse Soireer, hvorimod et rent privat Selskab med lignende
For-maal, Kvartetforeningen, fremdeles bestaar. Et nyt Forsøg paa at give
Kammer-musiken fast Fod i Koncertsalen er dog nu gjort af Koncertmester Gustav Lange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
