Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var skrevet i stor Hast, og efterhaanden som Sangene var færdige,
komponerede Schulz dem. Indholdet var mere end tyndt og Poesien
ikke stort bevendt, men hele Sangspillet, bortset fra Sprogets
Sirlighed og stive Opstyltethed. ret jævnt og naturligt og gav
Anledning til at udsynge Glæden over landlig Lykke og Tilfredshed,
over Sømandens Liv og — som det sig hør og bør — over de
udmærkede Regenter og deres gode sociale Forbedringer. Der var
ialt-fald et spinkelt nationalt Anslag i Stykket, der kom til Orde gennem
saadanne folkelige Repræsentanter, som man hidtil ikke havde anset for
sceneværdige, og som fik et forhøjet og mere poetisk Udtryk gennem
Schulz’ Musik. Hans Sange spredtes saa vidt, at de blev Folkesange.
— 1793 fulgte Peters Bryllup, en Fortsættelse af Høstgildet med
samme Personliste + en Neger, der takker Kronprinsen for
Slavehandlens Ophør! Atter her var sikkert Tidsaanden og Schulz’ Musik
det afgørende for Sangspillets Held. At man fra højere Steder saa
skævt til disse demokratiske, ja næsten demagogiske Stykker, viser
bedst, hvilken Mission de opfyldte. Et folkeligt Stykke i en anden
Stil skrev P. A. Heiberg: Indtoget, der opførtes 1793 med Schulz’
Musik. Dette Sangspil er en Art Farce, hvis barokke Indhold er en
Forløber for Sønnen Johan Ludvigs Kong Salomon og Jørgen
Hattemager, og som rummer en Mængde muntre og mere rørende Sange og
i Degnen Brægers Skikkelse en virkelig vittig Personkarakteristik. — For
Scenen skrev Schulz ikke flere Værker af Betydning, derimod var han
ivrig Deltager i Kjøbenhavns Musikliv i Klubber og Selskaber,
hvortil han komponerede Kantater, Oder og Viser, og ved de offentlige
Koncerter, som — oftest i velgørende Øjemed — gaves af Kapellet
(og hvorom noget nærmere i det Følgende), opførtes Oratorier af
ham, der vandt megen Yndest: Christi Død (Tekst af Baggesen, 1792)
og Frelserens sidste Stund (1794). Men Schulz’ Helbred var nu saa
svækket — huslig Sorg og Ophidselsen ved Kjøbenhavns store
Brand havde nedbrudt hans Nervesystem —, at han nødtes til at
opgive sin Kapelmesterstilling, og samtidig (1795) forlod han
Danmark. Resten af sit Liv flakkede han urolig og nedbrudt omkring
i Tyskland; han døde 1800.
Schulz’ Efterfølger paa Kapelmesterpladsen som i Kunsten blev
Fred. Ludvig Æmilius Kunzen1) — atter en Tysker, der virkede
for den danske Musiks Fremgang. Kunzen var født 1761 i Liibeck
l) Biografi af V. C. R. (Ravn) i Gyrithe udg. af „Samf. til Udgivelse af dansk
Musik “.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
