Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schulz og Kunzen, skulde altid eller dog længe blive en
fremtrædende Egenart ved dansk Musik. —
Den danske Tonekunst udviklede sig i disse Aartier ubetinget i
første Række gennem de sceniske Værker; men Musiklivet i
Kjøben-havn havde sin stadige og betydningsfulde Støtte i Koncertsalen. Vi
skal da et Øjeblik dvæle ved, hvad hjemlige Musikere eller fremmede
Gæster der ydede.
De bevægede Krigstider greb ikke forstyrrende ind i det private Musikliv i
Hovedstaden, men der udviklede sig deraf en Art „politisk Koncert’.
Allerede de svage Revolutionsdønninger i Aarhundredets Slutning havde givet
Genklang i Koncertsalen; nu fik en stor Del af de mange Krigs- og Fredssange og
-melodier, som disse Aar fremkaldte, Plads paa det eneste betydelige
Musikselskab: Harmoniens Programmer, hvor endog en hel Kantate — La Paix —
— komponeret af S. Wedel, opførtes 1802. Det var da ikke de politiske
Begivenheder, der gjorde det af med denne og andre ringere musikalske Klubber — de
havde dels overlevet sig selv, dels vanskeliggjordes deres Existens ved de
ulykkelige Pengeforhold. Samtidig med. at de private Selskaber døde ud, opstod
offentlige Amatør-Koncerter, der senere kom under Selskabet til Musikens
Udbredelses Ægide, og disse Koncerter, der fandt Sted i Hoftheatret og nød det
allerbedste og -højeste Selskabs Bevaagenhed, omtales som fortrinlige og synes at have
været saaledes paa Mode, at Folk mødte noksaa meget forat „vise og se pragtfuld
Paaklædning’ som for Musikens Skyld. — Ved Omtalen af disse Koncerter træffer
vi jævnlig paa en bekendt og duelig Amatørs Navn: George Gerson (1790—1S25).
der ikke blot var en af Tidens mest yndede Violinspillere, men ogsaa optraadte
som Komponist med Værker, som dog mere var godt gjorte end Udslag af nogen
selvstændig skabende Ævne. Ofte opførtes hans Ouverture i Es-dur og hans
Pater noster, ligesom man i private Kredse i nogle Aaringer gærne foredrog hans
Sange. — En anden af Tidens fremtrædende Dilettanter var Fr. Grønland
(1760—1834), der skrev Sange og Kantater for Selskabskoncerterne og var
Korrespondent til Cramers Maqazin fur Musik. Grønland døde som Direktør
for den kgl. Porcellænsfabrik. Ved disse Koncerter debuterede vistnok J. P. E.
Hartmann som Musiker, idet han ifølge Bournonvilles Theaterliv III p. 52 i
Forening med denne „som ung Student udførte Concertanter af Kreutzer og
Moralt’.
Foruden Amatørkoncerterne samlede Kapelkoncerterne Publikums Interesse.
Det var væsentlig Velgørenhedskoncerter — saaledes gaves der ved de
Mass-mannske Skolers Aarsfest Koncerter i en eller anden Kirke med ret omfattende
Programmer. Ved Siden deraf (og siden hen alene for dette Formaal)
koncerteredes to Gange aarlig til Fordel for det kgl. Kapels Enkekasse — der 1791 var
oprettet af Schulz og efter ham styredes med megen Omsigt af Kunzen og Lem —
en kirkelig og en Theaterkoncert, hvilken sidste dog i de „daarlige Tider’ faldt
bort, saaledes at kun en Koncert i Paasken i Frue Kirke blev tilbage.
Orkester-Koncerterne betegnes af V. C. Ravn som „Mønsterkoncerter’. Ved
Kirkekoncerterne opførtes ikke blot hjemlige Værker af Schulz og Kunzen (ogsaa Weyses
Kirkeværker kom første Gang frem ved saadan Lejlighed), men tillige anselige
fremmede Værker som Haydns Skabelsen, der dog ikke vilde falde i Kjøben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
