Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var her som overalt i Evropa Virtuos-Dyrkelsen og senere Rossinismen,
der besejrede den gode Smag og satte den virkelige Kunstforstand i Skyggen.
Rossini indførtes 1S20 med Tancredi og satte sig straks fast i Theater og
Koncertsal, begunstiget „fortrinsvis i Hofeirklerne og hos en Del jødiske
Musik-enthusiaster". Vi skal siden høre nærmere om Rossinismens Indgreb i dansk
Musik. Virtuoserne havde man allerede længe kendt, men nu blev det her som
andetsteds deres gyldne Tid. Til disse Virtuoser kan vi imidlertid ikke henregne
de fortjænstfulde danske udøvende Kunstnere, der holdt det daglige Koncertliv
oppe: Klaverspillere som Kuhi au og Weyse (i hans unge Aar) eller Cathrine
Wernieke (f. 1789. Datter af Kapelmester W.). Violinspillere som Lem, Schall,
Tiemroth og senere Wexscball, en Obospiller som Barth og en Cellist som
Punch foruden de mange „kongelige" Sangere og Sangerinder, blandt hvilke her
endnu skal fremhæves Mdme Dahl én og Jfr. Zrza. Virtuoserne var
derimod de Kunstnere, som drog hertil for at vise Kjøbenhavnerne deres
Kunstfærdigheder, som man beundrede ude i Verden, eller — mere priseligt —
gjorde dem bekendt med den nye Musik, der ikke endnu var naaet hertil.
En Type paa den første Slags Virtuoser er Abbed Vogler, der gæstede
Kjøben-havn 1796 og vakte en forbløffet Beundring selv hos sunde musikalske Naturer
som Oehlenschläger, der er fuld af ærbødig Lovprisning af Voglers
Orgelkunststykker og af hans Opera Herman von Unna, som Theatret opførte —
navnlig af den uhyggelige Vehmgericht-Scene. Andre Virtuoser spillede paa
sjældne Instrumenter, navnlig var Glasharmonikaen yndet — den indførtes
vistnok af Gluck ved Charlottenborg-Koncerterne og spilledes senere hen navnlig af
Fru Westenholz fra Schwerin, der ogsaa var Klavervirtuos. Saaledes forenedes
ofte to „Kunstfærdigheder", og det var ganske almindeligt, at en Dame baade
optraadte som Klaverspillerinde og som Sangerinde. Til Kunstfærdigheder kan
man vel henregne den berømte, men allerede noget aldrende C at alanis
Sangforedrag, der til at begynde med satte Kjøbenhavn paa den anden Ende, men
siden hen kun fandt en køligere Deltagelse, uagtet Sangerinden — ligesom Mdme
Milder Hauptmann, der ogsaa gæstede Kjøbenhavn i Fyrrernes Slutning —
imødekom Lokalpatriotismen saa meget, at hun i Slutningen af Koncerten sang:
God save Fred’rik our King (Milder Hauptmann foredrog endog Kong Christian
paa Dansk), saaledes at den „paa en særdeles højtidelig og værdig Maade" istemtes
i Kor af en stor Del af Publikum. Dog Catalanis Besøg fører os helt ned til
Rossinifeberens Dage.
Blandt de Besøgende, der bragte Kjøbenhavn vægtigere Gaver, skal først og
fremmest nævnes Carl M. v. Weber, der i Oktober 1820 optraadte som
Komponist. Klaverspiller og Dirigent. Dette Besøg (se nærmere pag. 455) er allerede
mærkeligt derved, at Ouverturen til Jægerbruden opførtes første Gang her i Byen.
Dernæst Moscheles, der spillede sine egne Kompositioner og sine berømte
Variationer og Improvisationer — hans Spil inspirerede Weyse til de prægtige
Etuder — og Hummel, der gæstede Kjøbenhavn som Vidunderbarn; stor Lykke
gjorde endvidere en udmærket bøhmisk Pianist Franz Lauska. Med disse og
andre Virtuoser bragtes mange af Verdenslitteraturens Klaverkompositioner til
Kjøbenhavn (saaledes senere navnlig Beethovens Koncerter, Korfantasi o. fl.).
Endnu skal her nævnes de vidtbekendte Brødre Andreas og Bernhard
Romber g, af hvilke navnlig den sidste (Cellospilleren) var meget yndet her, hvor
han aflagde liere Besøg. — og endelig cn Mand. der kom hertil som Virtuos,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
