Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorledes Musiken i denne Kjøbenhavneroperette er reduceret til det
mindst Mulige, „saa at man i de store kombinerede Nummere næsten
ikke ved, om Personerne synger eller tale“! Weyse har kun villet
tegne det Heibergske Billed lidt stærkere, op, — han har ikke selv
villet male.
Weyses Operaer blev oversatte paa tysk og udkom med tysk
Tekst; næppe nogen af dem er dog opført udenfor Danmark — det
synes endog, som Kritiken i Tyskland har været haard nok imod en
Opera som Ludlams Hule, bedømt efter Klaverudtoget1).
Derimod vakte hans Klaverkompositioner en Del Opsigt i Tyskland,
hvad fremgaar af, at Schumann omtalte Allegri di bravura og
Etuderne med megen Anerkendelse, delvis med høj Lov, i sit
Tidsskrift. Weyses tidligere Sonater er ret tydelig paavirkede af Pliil.
Em. Bach og Haydn i dennes første Periode; i hans Allegroer og i
Etuderne klinger en senere Tids Stil igen, Moscheles’ og Webers,
men Weyse holder sig dog fuldkommen selvstændig i disse frie, klare,
brillante og dog grundige Klaverstykker, af hvilke Etuderne som
Helhed endnu bevarer deres Værdi, og som iøvrig vistnok giver et
Billed af hans af Samtiden meget berømmede Improviseren. Det
var en Fest. naar Weyse satte sig til Klaveret, i sit Hjem eller i
en af de mange af Bourgeoisiets Selskabssale, hvor han var en
kærkommen Gæst, for at fantasere — ofte kostede det Møje at faa
ham dertil, og han maatte lokkes med List. Hans store Lethed og
betydelige Fond af teknisk Kunnen kom ham her til Gode, og mange
paastaar, at han var rigere og stærkere i sine Improvisationer end
i nogen nedskreven Komposition. Snart tales der om den
drømmende Fantasi deri, snart om det fine Lune, ja det kaade Drilleri2).
Sin Improvisationsævne tog Weyse med i Graven, for sin
Berømmelses Udbredelse i Udlandet syntes han at have bekymret sig
lidet. Der er noget Symbolsk heri. Det var som dansk
Komponist og som Mesteren paa et lille Felt — ikke som Virtuosmusikeren
— at Weyse skulde leve længe efter sin Død.
Weyses Romancer er ikke som samlet Værk hans eget. Selv
udgav han nogle faa Samlinger dels tyske, dels danske Sange,
dernæst enkelte mindre Sange, Ingemanns Aftensange og en Del Skole- *)
*) Jfr. Weyses Selvforsvar, Bilag i Berggreens Biografi.
s) I et Selskab, hvor den kære Kaffe udeblev, klagede Weyse ved Klaveret
over Savnet af c. a. f. f. e.; en anden Gang hensatte han Tilhørerne i
sværmerisk. Begejstring ved en Fantasi over — en Sælgekones Baaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
