- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
957

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fred, selv finde Udtryk for Tidens selvsikre, trygge, tilfredse og stolte
Glæde over Fædreland og Konge (Fædrelandssangene og Kantater).

For alt dette havde Weyse ikke Forbilleder i ældre hjemlig
Musik, og end mindre i fremmed; hans Udtryk derfor blev da saa
egenartet, at vi har Ret til at kalde det: dansk.

Alt, hvad der rummes i Begrebet Dansk, udtømmer Weyses
Musik vel ikke. Han var som enhver Kunstner begrænset af, hvad
han selv kendte, saavel af sin Tid som af den Smule Danmark, han
besøgte. Naturstemningerne, som han har skabt, er ene inspirerede
af den blide sjællandske Natur med dens bløde lange Linjer, dens
sunde Givtighed. fine Farvetoner og milde Tungsind. Den jyske
Natur, mere urkraftig, med bredere større Linjer, med Hedens
Ødestemning var Weyse og hans Musik fremmed; den har i det Hele
kun sjælden fundet musikalsk Fortolkning saaledes som digterisk
først og fremmest hos Steen Steensen Blicher.

Heller ikke det danske Naturel har Weyse udtømt. Han skildrer
de Mennesker og Forhold, som han kendte, og der er noget afgjort
Før otte og fyrre i hans Musik. Men han har sat noget nyt, noget
særegent nationalt ind i vor Musik. Den fine og klare, ofte i 6/s Takt
vuggende Romance med det yndefulde, lidt bløde Præg uden stærke
Sjælsaffekter, hverken jublende eller triste, er med sin Inderlighed,
Tilforladelighed, Kyskhed eller Blyhed, med sit stille Lune og sin
halvdulgte Vemod ægte dansk og har sit Tilsvarende i Digtning og
Billedkunst. Den staar som typisk, selv efter at følgende
Kunstnere har udvidet derlne Grundtone og gjort den mere kraftig og
prægnant.

Friederich Kuhlau — atter en Tysker, der, samtidig med
Weyse, arbejdede for dansk Musiks Udvikling — er baade som
Kunstner og Menneske en hel anden Type end Weyse.

Daniel Friederich Rudolph Kuhlau blev født d.ll.Septbr. 1786 i Uelzen
ved Liineburg — altsaa nær Schulzs Hjemsted. Hans Fader var Militærmusiker.
Kaarene i Hjemmet, hvor der var en Del Børn, blandt hvilke Kuhlau var den
yngste Søn, synes at have været saare beskedne. Omkring Tiaars-Alderen mistede
Drengen ved et Ulykkestilfælde sit ene Øje — under det følgende lange Sygeleje
opdagede man Friederichs musikalske Anlæg, idet det var hans kæreste Tidkort
at spille paa et lille Klaver (Klavikord), der anbragtes tværs over Sengen.
Allerede som Barn begyndte Kuhlau at komponere, men saavidt man véd — hans
Barndomsaar henligger i stor Dunkelhed — fik han først i 1800 eller 1801
regelmæssig Musikundervisning, i Hamburg hos den dygtige, men skrappe Kantor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free