Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nok til at gøre Elverhøj til et Nationalværk og en Mærkesten i dansk
Musik, men ved Siden deraf havde Kuhlau her saa sikkert skabt en
dansk Tone. Det stærkt fantastiske laa ikke for Datidens Danske,
det zigøjneragtigt urolige stødte dem fra sig; her var der ogsaa kun
en Smule mild Naturfantastik — Kuhlau, den store Naturven, fik
altfor sjælden Lejlighed til at udtrykke denne sin Kærlighed i Musik, —
lidt Sommernatsromantik, der i Dagens Lys opløses til alles Glæde,
og her var den Loyalitet, hvoraf det gamle Kongens Kjøbenhavn
Ugefrem næredes. Kuhlau vidste at give denne Loyalitet et brillant,
men smagfuldt Udtryk — Ouverturen, saa udnyttet til festlig Brug,
er et Sidestykke til Webers ligesaa kongetro, mere storstilede men
mindre oprigtige og nationale Jubelouverture — og at holde sin
Musik med de sirlige Balletalfer i en vis fin og stilfærdig Tone, der
behagede uden at udfordre. Hvad han havde lært af de
Fremmede, anvendte han her for første Gang paa jævn og brav
dansk Vis. Saaledes forklares den Lykke, Elverhøj altid har gjort
hos et dansk Publiknm, og samtidig dette Værks musikhistoriske
Betydning.
I Novbr. 1825 opførtes Kantaten Orglets Pris af den tyveaarige
Student J. P. E. Hartmann — d. 24. Januar 1836 bringer
Musikalsk Tidende, redigeret afA. P. Berggreen „i Forening med nogle
Kunstvenner" som Bilag en lille Sang af „Hr. N. V. Gade, der
allerede er Publikum bekendt som en fortrinlig Violinspiller". — Man
ser da, at de to Musikere, som skulde blive de egentlige Førere i
den danske Tonekunst, og af hvilke den sidste blev den danske
Musiks Repræsentant overfor Udlandet, begge var traadt frem allerede
i den Weyse-Kuhlauske Periode. Men inden vi gaar over til at
skildre deres Liv og Gærning og Musikforholdene paa den Tid, de
traadte frem, maa her endnu omtales nogle Musikere, der noget
yngre end Weyse og Kuhlau arbejdede videre i deres Aand, og som
skønt de ikke besad stor selvstændig Betydning, dog ikke tør
glemmes i denne Fremstilling. En særlig Stilling indtager her A. P.
Berggreen, fordi han samler, hvad der i egentligste Forstand var
Grundlaget for dansk Musik, og fordi han staar som Elev af Weyse og
Lærer for Gade.
Andreas Peter Berggreen fødtes 180i i Kjøbenhavn, men opdroges i
sin Morfaders musikalske Hjem i Hillerød og fik her sin første Undervisning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
