Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fløjtespil, for hvilket Instrument han tidlig komponerede Smaastykker. Imidlertid
var det hans Bestemmelse at blive Student og han kom som ung Jurist ind paa
Regensen. Her var Kvartetsangen nylig kommet paa Moden og Berggreen var
snart Sjælen i Studenternes Sangøvelser. Det endte da med, at han opgav Juraen
for Musiken. Weyse blev hans Lærer eller snarere hans Ven og Beskytter, „der
af og til ogsaa i tekniske Spørgsmaal kunde meddele ham nogle vejledende Vink”
— medens Berggreen selv trofast sled
sig igennem Musiktheorien. 1823
komponerede han Musiken ved Regensens
Tohundred-Aarsfest; 1829 ved
PrinsFer-dinands Formæling, og 1832 optraadte
han for et større Publikum med
Syngespillet Billedet og Busten — en
tarvelig Tekstbog af Oehlenschläger, der
var antaget af Theatret og bestemt
for Kuhlau, men da den ikke kunde
vinde hans Interesse, foræredes til „den
fattige Berggreen” — denne Musik var
holdt i Weyses Stil og blev modtaget
med Bifald af den danske Skoles
Venner, men den var for bleg og lidet
scenisk til at kunne fængsle det store
Publikum; den spilledes kun fire Gange.
Siden hen forsøgte Berggreen sig ikke
som Operakomponist, hvorimod han
satte Musik til nogle Dramer som
Oehlenschlägers Tordenskjold,
Dronning Margrethe og Sokrates — i det
Hele var Oehlenschläger hans Ideal:
næsten i lige saa høj Grad som Weyse var det. Endvidere har Berggreen
komponeret en Del Romancer og foikelige Sange, hvoraf nogle som Kong Christian lægger
ned sit Sværd (1823) vandt megen Udbredelse, men han gik dog efterhaanden
mere og mere op i sin Interesse for Folkemusiken og for Skole- og Kirkesangen.
Fra 1842—47 udgav han sit bindstærke Værk Folkesange og Melodier — hvori han
med stor Flid og Omhu havde samlet Folkemelodier og Danse først og fremmest
fra alle Danmarks forskellige Egne, dernæst fra de fremmede Lande. Hans Arbejde
har (ialtfald for det danske Binds Vedkommende) sin store Fortjæneste, selv om den
Skikkelse, hvori han bringer Melodierne (med en Mozart-Weysesk Harmonisering og
uden historisk Farve, opfattede som Romancer), næppe er den endegyldige. For
Skolen udgav han i Aarenes Løb en Række Sanghæfter, hvis to, tre og
firstemmige Sange, der i det Hele var valgt med Smag og Forstand, snart
benyttedes overalt og tildels gør det den Dag idag. Endelig samlede han, ikke
mindre forljænstfuldt, Melodier til Salmebogen, ligesom han selv skrev mange
Salmemelodier; i disse har han vist en næsten genial Evne til at finde Udtryk
for Stemningen i ganske korte Salmestrofer — saaledes i Melodierne til
Lyksalig Lyksalig, Aldrig er jeg uden Vaade eller Krist stod op af Døde — skønt
Berggreen ellers ikke var nogen genial Musiker, ja tværtimod snarest noget
nøgtern i sin musikalske Opfattelse (ved at sammenligne Weyses og Berggreens
Bearbejdelse af de samme Koraler og Folkeviser faar man tydelig Indtryk af,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
